Sport - Ritzau

FCK forhandler med Leicester om salg af back

FCK forhandler med Leicester om salg af back

FCK forhandler med Leicester om salg af back

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-MAN CITY-COPENHAGEN Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix

FCK bekræfter forhandling med Leicester om et salg af Victor Kristiansen. Medie melder at en handel er tæt på.

Den 20-årige venstre back Victor Kristiansen er muligvis på vej til Premier League-klubben Leicester.

Onsdag oplyser Parken Sport & Entertainment - selskabet bag superligaklubben FC København - i en fondsbørsmeddelelse, at der pågår forhandlinger om et salg af den talentfulde dansker.

Meddelelsen kommer, efter at netmediet B.T. tidligere onsdag har skrevet, at Kristiansen er nær en overgang til Leicester.

- FC København kan bekræfte, at der er modtaget et tilbud på Victor Kristiansen fra Leicester City. Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem parterne, og der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået.

- Parken Sport & Entertainment A/S har ikke på nuværende tidspunkt yderligere kommentarer. Såfremt en endelig aftale måtte blive indgået, vil der blive udsendt selskabsmeddelelse herom, skriver selskabet i fondsbørsmeddelelsen.

Ifølge B.T. kan salget ende med at indbringe FCK cirka 150 millioner kroner inklusive bonusser. Det vil i så fald gøre Victor Kristiansen til den dyreste dansker, der er solgt ud af Superligaen.

Victor Kristiansen har fået sin fodboldopdragelse i FCK's ungdomsafdeling, og han har repræsenteret klubbens førstehold 73 gange med en enkelt scoring til følge.

Han har desuden spillet for de danske ungdomslandshold og var i den seneste kvalifikationsturnering fast mand for U21-landsholdet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“