Sport - Ritzau

FCK formøbler to føringer mod FCN i livligt topopgør

FCK formøbler to føringer mod FCN i livligt topopgør

FCK formøbler to føringer mod FCN i livligt topopgør

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Nordsjælland - FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København var foran to gange mod FC Nordsjælland, men måtte nøjes med 2-2 i lørdagens topbrag i Farum.

FC København måtte lørdag tage til takke med 2-2 i Farum, selv om holdet var foran to gange i topkampen i Superligaen mod FC Nordsjælland.

På trods af de to føringer var det ikke ufortjent, at værterne fik point, da der var tale om et jævnbyrdigt og underholdende opgør, hvor der var højt tempo og store chancer til begge mandskaber.

Resultat betyder, at FCK fortsat fører Superligaen med to point ned til FCN på andenpladsen efter otte spillerunder.

FCN havde momentum fra kampens start og havde optræk til flere store chancer.

Efter et kvarter var det dog i den anden ende af banen, at opgørets første scoring skulle falde, da den unge islandske angriber Orri Oskarsson elegant satte bolden ind til 1-0 efter flotte FCK-kombinationer.

Værterne pressede bagefter hårdt på for en udligning, og efter knap en halv time kom den, da midtbanespilleren Jeppe Tverskov umarkeret headede bolden i mål efter et hjørnespark.

Efterfølgende fortsatte kampens høje tempo, og begge mandskaber kom frem til store muligheder.

FCN var tæt på at få et føringsmål fra anden halvlegs start, men værterne blev straffet for manglende kynisme, da midtbanespilleren Mohamed Elyounoussi sendte FCK på 2-1 efter en effektiv omstilling i det 54. minut.

Som i første halvleg svarede værterne hurtigt igen, da backen Martin Frese stod klar og udlignede efter et kort hjørnespark.

Mod slutningen af opgøret var FCN det mest dominerende hold, men misbrugte muligheder betød, at kampen endte uden vinder.

I anden halvleg blev Andreas Cornelius skiftet på banen for FCK, men måtte udgå med en ny skade. Angriberen har døjet med flere skader, siden han kom tilbage til FCK i sommeren 2022.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“