Sport - Ritzau

FCK holder på svenske landsholdsspillere i januar

FCK holder på svenske landsholdsspillere i januar

FCK holder på svenske landsholdsspillere i januar

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
DENMARK Champions League: FC Copenhagen - Manchester United Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København lader ikke Roony Bardghji og Jordan Larsson rejse på træningslejr med Sveriges landshold.

FC København-angriberne Roony Bardghji og Jordan Larsson er udtaget til det svenske A-landshold, der i januar rejser på træningslejr i Cypern, men duoen kommer ikke med på turen sydpå.

Således har FCK besluttet, at de bliver i den danske hovedstad.

- De bliver hjemme på grund af avancement i Europa, skriver FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, i en sms til bold.dk.

FCK kvalificerede sig tirsdag til ottendedelsfinalerne i Champions League med en sejr over Galatasaray.

Derfor vil den danske mesterklub gerne holde sammen på sin trup op til næste fase af turneringen.

Den 18-årige Roony Bardghji havde udsigt til at få debut for Sverige, men det må altså vente til en anden gang.

Daniel Bäckström, der midlertidigt har træneransvaret for Sveriges fodboldlandshold efter Janne Anderssons stop, udtog sin trup i sidste uge.

Da meldte FCK ud, at klubben endnu ikke havde givet grønt lys til spillerne, da man ville afvente afslutningen på Champions League-gruppespillet.

- Vi har modtaget besked fra FC København om, at de beholder deres spillere, og det betyder, at Roony og Jordan ikke kan tage med til Cypern. Det er trist, men vi kendte forudsætningerne, siger Daniel Bäckström til Sveriges Fodboldforbunds (SvFF) hjemmeside.

Sverige skal på turen møde Estland 12. januar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“