Sport - Ritzau
FCK kan få tjekkisk modstand på vej mod Champions League
FCK kan få tjekkisk modstand på vej mod Champions League
FCK kan få tjekkisk modstand på vej mod Champions League
Hvis FC København samlet slår islandske Breidablik, venter Sparta Prag i Champions League-kvalifikationen.
FC København kan i tredje runde af Champions League-kvalifikationen komme til at møde Sparta Prag fra Tjekkiet.
Det blev en kendsgerning ved mandagens lodtrækning.
Sparta Prag har dansk træner i skikkelse af Brian Priske, der har en fortid som assistenttræner i FCK.
Den nuværende Sparta Prag-trup tæller danskerne Casper Højer Nielsen og Asger Sørensen.
FCK's øvrige mulige modstandere ved mandagens lodtrækning var vinderne af opgørene PFC Ludogorets-NK Olimpija Ljubljana og KI Klaksvik-BK Häcken.
De mulige kampe mod Sparta Prag spilles 8./9. samt 15. august.
FCK skal dog først lige forbi islandske Breidablik i anden runde. Den første kamp spilles på Island tirsdag aften med returkamp næste onsdag.
For at nå gruppespillet for andet år i træk skal FCK ud over tredje runde også vinde sammenlagt i en playoffkamp.
Taber FCK i anden runde, ryger holdet over i kvalifikationsturneringen til Europa League.
Skulle det blive tilfældet, skal FCK møde enten slovakiske Slovan Bratislava eller bosniske HSK Zrinjski. Sådan formede lodtrækningen sig mandag.
/ritzau/