Sport - Ritzau

FCK-kantspiller skifter til cypriotiske Omonia

FCK-kantspiller skifter til cypriotiske Omonia

FCK-kantspiller skifter til cypriotiske Omonia

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Lyngby Boldklub - FC København Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Akinkunmi Amoo fortsætter fodboldkarrieren i cypriotiske Omonia efter et mislykket ophold i FC København.

FC Københavns kantspiller Akinkunmi Amoo skifter med øjeblikkelig virkning til den cypriotiske fodboldklub Omonia.

Det oplyser FCK onsdag på klubbens hjemmeside.

- Akinkunmi Amoo skifter på permanent basis fra FC København til AC Omonia Nicosia fra den bedste cypriotiske række med øjeblikkelig virkning, skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Den 21-årige nigerianer kom til FCK fra svenske Hammarby i januar 2022, og han fik kontrakt frem til udgangen af 2026. Flere medier skrev dengang, at Amoo kostede FCK omkring 30 millioner kroner.

Ved den lejlighed kaldte FCK-sportsdirektør Peter Christiansen Amoo for en af de mest interessante unge spillere i skandinavisk fodbold.

Et gennembrud fik han dog aldrig i FCK. Amoo nåede kun at optræde i fire ligakampe for FCK, hvor det samlet blev til lidt over 100 minutter på banen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“