Sport - Ritzau

FCK køber Mattsson og sender Lund til Norge

FCK køber Mattsson og sender Lund til Norge

FCK køber Mattsson og sender Lund til Norge

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
1. Division: Viborg FF - Silkeborg IF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Magnus Mattsson har lavet en aftale med FCK, der løber til sommeren 2028. Valdemar Lund skifter til Molde.

FC København har købt den offensive midtbanespiller Magnus Mattsson af hollandske Nijmegen.

Det oplyser det forsvarende danske mesterhold på sin hjemmeside torsdag og tilføjer, at aftalen løber til sommeren 2028.

24-årige Mattsson kommer til FCK efter en meget succesfuld sæson i Holland, hvor han har bidraget med 13 mål i 22 kampe.

I alt har han lavet 21 mål i 78 kampe for Nijmegen siden ankomsten fra Silkeborg i sommeren 2021.

- Magnus har været et klart mål for os i dette vindue, så vi er tilfredse med, at vi lykkedes med at få ham til FCK, siger sportsdirektør Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.

- Han har været en markant profil i Æresdivisionen denne sæson, og tilgangen af ham giver os endnu flere muligheder og øget konkurrence på en række positioner allerede fra den kommende forårssæson, men absolut også på lidt længere sigt, siger han.

For Silkeborg nåede Mattson kun at bidrage begrænset i Superligaen, men fik sit store gennembrud i 2020/21-sæsonen med 19 scoringer i 1. division, hvilket hjalp midtjyderne op i Superligaen og Mattsson til Holland.

Cheftræner Jacob Neestrup har fulgt Mattsson i flere år.

- Han dækker flere positioner, hvor han vil tage kampen op om pladserne på holdet fra start. Hans ankomst sikrer øget konkurrence og flere facetter i vores spil, som jeg ser ham passe rigtigt godt ind i, siger Neestrup.

Torsdag bød også på et farvel til Valdemar Lund. Det norske tophold Molde oplyser således på sin hjemmeside, at den 20-årige forsvarsspiller er hentet i FCK og udstyret med en fireårig kontrakt.

Lund nåede 45 kampe og to scoringer i FCK-trøjen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“