Sport - Ritzau

FCK lejer Premier League-stopper resten af sæsonen

FCK lejer Premier League-stopper resten af sæsonen

FCK lejer Premier League-stopper resten af sæsonen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Nottingham Forest v Manchester United - Premier League - City Gr Foto: Simon Bellis/Ritzau Scanpix

Midterforsvaren Scott McKenna skifter til FC København på en lejeaftale for resten af sæsonen.

FC København henter tiltrængt forstærkning til midterforsvaret.

Den danske klub har lejet stopperen Scott McKenna fra Premier League-klubben Nottingham Forest på en aftale, der gælder for resten af sæsonen.

Det skriver den danske klub på sin hjemmeside.

- Vi har haft et ønske om at styrke os yderligere på stopperpositionen, hvor vi har været ramt af skader blandt nøglespillere, siger FCK's sportsdirektør, Peter Christiansen

- Med tilgangen af Scott får vi en erfaren og stærk spiller ind, som kan bidrage med det samme. Han har bevist sig på meget højt niveau, og vi er sikre på, at vi får stor glæde af ham i foråret, lyder det fra FCK-chefen.

Både Davit Khocholava og Nicolai Boilesen har misset størstedelen af denne sæsons kampe, hvilket har betydet, at backen Kevin Diks har spillet en stor del af sæsonen i FCK-midterforsvaret.

FCK's cheftræner, Jacob Neestrup, glæder sig over tilgangen af 27-årige McKenna, som han kalder for "en topprioritet".

- Vi får en spiller, som fra dag et kan give os yderligere kvalitet, konkurrence og stabilitet på den position, siger Neestrup.

- Han har en stærk fysisk tilstedeværelse på banen, et hovedspil på meget højt niveau og en god boldomgang, så vi ser ham passe godt ind i vores måde at spille på, lyder det fra cheftræneren.

McKenna kom til Nottingham Forest i 2020 og har spillet mere end 106 kampe for klubben og 33 landskampe for Skotland.

I denne sæson har det dog været sparsomt med spilletiden, hvor det kun er blevet til fem Premier League-kampe for skotten.

- Jeg ser det som en rigtig god mulighed for mig. FCK er en internationalt anerkendt klub, som altid spiller med om titlerne, og som har vist sig fantastisk flot frem internationalt, siger McKenna.

- Jeg glæder mig virkelig til at møde holdet og komme med på træningslejren, som er et perfekt afsæt for mig i forhold til at komme hurtigt ind i gruppen, og jeg vil gøre mit yderste for at mesterskabet ender i København igen.

FCK rejser til Portugal på træningslejr 31. januar.

13. februar skyder FCK sæsonen i gang, når Manchester City gæster Parken i Champions Leagues ottendedelsfinale.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“