Sport - Ritzau

FCK-træner om Daramy: Han var en mundfuld for Silkeborg

FCK-træner om Daramy: Han var en mundfuld for Silkeborg

FCK-træner om Daramy: Han var en mundfuld for Silkeborg

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Silkeborg IF - FC København Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mohamed Daramy var i hopla med et mål mod Silkeborg, og han får stor ros af FCK-træner Jacob Neestrup.

Mohamed Daramy indledte foråret med manér, da FC København-kantspilleren var afgørende i 3-0-sejren over Silkeborg IF i 3F Superligaen søndag.

Daramy leverede et imponerende mål, da han efter flot samspil med FCK-midtbanespiller Viktor Claesson bankede bolden ind i netmaskerne, og det får han stor ros for.

- Han viste klassen i nogle aktioner og var en mundfuld for deres højre back. Han er en topspiller, så han skal lave det, som han gjorde. Det er kravene for ham, siger FCK-cheftræner Jacob Neestrup og tilføjer:

- Målet var højt niveau. Det er også det, som han skal bidrage med i sådan en kamp.

Det var dog en anden Daramy, som man så på Jysk Park i Silkeborg, efter at han ikke har været imponerende i opstarten.

I fem testkampe fik lejesvenden fra Ajax nemlig ikke vist sin farlighed foran mål, men det fik han lavet om på i forårspremieren.

- Daramy sluttede efteråret godt af, men hans opstart har været op og ned.

- Jeg kender også Daramy, og han er lidt bedre, når der kommer tilskuere på tribunerne, og lamperne bliver tændt, siger Jacob Neestrup med et smil.

Der var også glæde at spore hos Daramy efter FCK's sejr.

- Målet betød meget for mig, men det gjorde det også for holdet. Det er nu, at vi skal i gang, så det betød enormt meget for os og for fansene.

- Vi fik vist, at offensiven er i gang, og at vi kan lave de mål, som vi skal. Vi fik slutprodukt på, og det blev afgørende mod Silkeborg, siger Mohamed Daramy.

Silkeborg-cheftræner Kent Nielsen indrømmer også, at klassen hos de enkelte FCK-spillere kostede for hjemmeholdet.

- FCK fik vist, hvordan man udnytter chancer, når modstanderen fejler. De straffede os effektivt med deres individuelle klasse, siger Kent Nielsen.

21-årige Mohamed Daramy har scoret 3 mål i 14 superligakampe i denne sæson.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.