Sport - Ritzau

FCK-træner peger på første kamp som årsag til exit

FCK-træner peger på første kamp som årsag til exit

FCK-træner peger på første kamp som årsag til exit

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
DBU Oddset Pokalen: Silkeborg IF - FC København Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup var tilfreds med lørdagens kamp, men mener, det er for dårligt, at man røg ud til Silkeborg.

FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, var isoleret set tilfreds med præstationen lørdag og peger på onsdagens præstation som årsagen til, at man ikke længere er med i pokalturneringen.

- Kigger man på kampen i dag, så har vi mulighederne for at vinde med tre eller fire mål, og det siger noget om det voldsomme tryk, vi satte vores modstander under, siger Neestrup efter kampen til Viaplay.

- Vi spiller en skandaløs ringe hjemmekamp i Parken, der er en af de to dårligste kampe i 2023. Det kan man ikke tillade sig at gøre, og så betaler vi prisen over ikke at være der i 180 minutter.

FCK formåede i lørdagens kamp undervejs at bringe balance i det samlede regnskab, da københavnerne i slutningen af første halvleg kom foran 2-0.

I anden halvleg reducerede Silkeborg dog på en omstilling til 1-2. Et mål, der i sidste ende viste sig at sende det jyske hold videre.

Det var endnu et mål imod FCK på en omstilling. I den første kvartfinale i Parken scorede Silkeborg ligeledes på en omstilling, mens Viborg for to uger siden tog sejren i overtiden over københavnerne på et kontramål.

- Det er ikke bare et lille problem, det er et gigaproblem, siger Neestrup til Viaplay om de mange omstillingsmål.

Mod slutningen trykkede FCK for alvor på for et 3-1-mål, der ville bringe kampen i forlænget spilletid, men ind kom bolden ikke.

Silkeborg går dermed på vinterpause med en samlet sejr over FCK, mens københavnerne fortsat har en kamp tilbage i efterårssæsonen.

Tirsdag venter Galatasaray i Parken i den sidste runde af Champions League-gruppespillet. Vinderen af det opgør går videre til forårets ottendedelsfinaler.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“