Sport - Ritzau

FCK-træner roser Vejles solide defensiv efter pokalsejr

FCK-træner roser Vejles solide defensiv efter pokalsejr

FCK-træner roser Vejles solide defensiv efter pokalsejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Silkeborg IF - FC København Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC København-træner Jacob Neestrup roser Vejles forsvarsspil efter 2-0-sejren i pokalkvartfinalen.

Selv om FCK trak sig sejrrigt ud af onsdagens pokalkvartfinale mod Vejle, mener holdets cheftræner Jacob Neestrup, at 1. divisionsholdet fortjener kredit.

Helt konkret er det vejlensernes defensiv, der får ros fra Neestrup efter FCK’s 2-0-sejr.

- Jeg ville gerne have haft et mål mere på kontoen, men som jeg har sagt, spillede vi mod et superliga-hold, der bare tilfældigvis spiller i 1. division.

- Jeg vil gerne give noget kredit til Vejle. Jeg synes, at de med deres forsvarsspil viste, at de er et dygtigt hold, der har noget individuel kvalitet – især defensivt, siger FCK-træneren.

Vejles solide defensiv holdt FCK fra fadet i første halvleg, og det var først efter 68 minutters spil, at hjemmeholdet fik nettet til at blafre i Parken.

Jacob Neestrup mener dog stadig, at det var helt fortjent, at FCK vandt pokalkampen.

- Jeg synes, det er meget fortjent, at vi vinder 2-0. Første halvleg var lidt blandet. Vi havde svært ved at åbne dem og var lidt for defensive i de valg, vi tog med bolden.

- Vi havde dog stadig to til tre chancer, og hvis vi havde prikket et mål ind tidligt, kunne det have gået rigtig stærkt, siger FCK-træneren.

2-0-resultatet betyder, at Vejle er tvunget til at vinde med to mål i returkampen, hvis holdet skal gøre sig forhåbninger om at gå videre i pokalturneringen.

Vejlensernes cheftræner Ivan Prelec er klar over, at der venter holdet en stor opgave.

- Vores ambition var at gå herfra med et resultat, som gjorde, at avancement stadig var muligt, men der er ingen tvivl om, at det bliver en rigtig svær returkamp nu.

- Vi vidste, at FCK var det sværest mulige hold at trække. Især fordi de går benhårdt efter at vinde pokalturneringen, mens de også har ramt et rigtig højt niveau igen, siger Prelec.

Returkampen mellem Vejle og FCK spilles torsdag den 6. april på Vejle Stadion.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“