Sport - Ritzau

FCK-træner skåner Falk men afviser spareøvelse

FCK-træner skåner Falk men afviser spareøvelse

FCK-træner skåner Falk men afviser spareøvelse

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League pressemøde med FCK i Manchester Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup afviser at spare spillere mod Manchester City, selv om FCK er på en umulig mission.

FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, vil sende det stærkest mulige hold i kamp onsdag aften mod Manchester City i returottendedelsfinalen i Champions League, selv om FCK uagtet holdopstilling får utrolig vanskeligt ved at vende 1-3 til samlet sejr.

Før forårssæsonen var FCK-træneren eksplicit omkring, at Superligaen er klubbens klare førsteprioritet, men han kommer ikke til at spare spillere onsdag i Manchester for at undgå skader eller sikre større friskhed på søndag mod Lyngby.

- Vi ved, vi er bagud 1-3 og skal spille mod verdens bedste hold, og det er tæt på umuligt.

- Som udgangspunkt betyder det ikke noget, for det hold jeg sætter på banen. Vi kommer ikke herover for at lægge os ned.

- Vi spillede fredag mod FC Midtjylland, og vi skal spille mod Lyngby på søndag. Det kan jeg ikke se give os problemer. Det kan være hårdt at spille hver tredje eller fjerde dag over seks måneder, men nu bliver vi bedt om at spille tre kampe over ni dage.

- Det er pænt af jer at give mig muligheden for at komme med undskyldninger, siger Jacob Neestrup på et pressemøde tirsdag aften i Manchester.

Spørgsmål: Så der er ikke nogen kampklare spillere fra dit A-hold, der bliver skånet mod Manchester City?

- Nej, det er der ikke, siger Neestrup.

Neestrup afviser, at det er et forstyrrende element i Superligaens guldjagt at skulle spille Champions League-kampe.

- Jeg vil ikke hellere være hjemme og træne end at spille en ottendedelsfinale i Champions League mod det bedste hold i verden, siger han.

Tidligere tirsdag oplyste klubben på sin hjemmeside, at Rasmus Falk og Diogo Goncalves ikke er rejst med til Manchester grundet småskader. Begge forventes klar til superligakampen på søndag.

I tilfældet Rasmus Falk kunne han spille mod Manchester City, men det ville gå ud over hans mulige deltagelse på søndag.

- Falk fik et tryk på knæet for lang tid siden, og det har voldt ham problemer. Hvis han spiller mod Manchester City, vil der være en overvejende risiko for, at han ikke vil kunne blive klar til at blive udtaget til superligakampen på søndag.

- Diogo har lidt med anklen, men begge har vi forhåbning om at kunne bruge søndag, hvis træneren mener, at de skal spille, siger Jacob Neestrup.

Også David Khocholava, Theo Sander, Lukas Lerager og Viktor Claesson er på FCK's skadesliste.

- De seneste 17-18 måneder har vi haft mange skader. Det er irriterende, når det sker, men det giver mulighed for, at andre spillere kan vokse og gribe den chance, der tilbyder sig, siger FCK-træneren.

En af dem bliver William Clem. Den unge centrale midtbanespiller sidder ved siden af Neestrup på pressemødet, og cheftræneren lover Clem en startplads mod Manchester City.

Han kunne ses som en potentiel anførervikar mod Manchester City i fraværet af Claesson, Falk og Lerager, men det bliver han ikke.

- Clem skal i startopstillingen, men ikke med anførerbindet. Jeg kommer ikke til at sige, hvem jeg har valgt. Uanset hvem det er, så skal han kunne bære det med høj værdighed, siger Jacob Neestrup.

Onsdagens ottendedelsfinale begynder onsdag klokken 21 dansk tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“