Sport - Ritzau

FCM-anfører om pokalexit: Det er en plet på trøjen

FCM-anfører om pokalexit: Det er en plet på trøjen

FCM-anfører om pokalexit: Det er en plet på trøjen

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
DBU Pokalen: Viborg FF - FC Midtjylland Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Anfører Erik Sviatchenko mente ikke, at FC Midtjylland mødte op til pokalkampen mod Viborg, der vandt 3-1.

FC Midtjylland kommer ikke til at genvinde DBU Pokalen. Torsdag aften røg holdet ud allerede i ottendedelsfinalen og så endda til ærkerivalen Viborg, der i perioder udspillede FCM og kunne have vundet noget større end slutresultatet 3-1.

Det skabte frustrationer hos FCM-fansene, og det forstår anfører Erik Sviatchenko.

– Jeg forstår godt fansenes frustration, fordi vi har været igennem så mange gode ting sammen i løbet af årene. Det her er en plet på den sort-røde trøje, idet vi aldrig ønsker at tabe til vores rivaler.

- Folk er kede af det, og alle har en følelse af tomhed og irritation, fordi vi har formøblet vores chance for at gå videre i pokalen, siger Sviatchenko til FCM's hjemmeside.

På 22 minutter i løbet af første halvleg afgjorde Viborg reelt kampen, da det grønblusede hjemmehold i perioden fra det 14. til 36. minut ændrede 0-0 til 3-0.

– Det er ærgerligt, at vi tabte kampen på en halv time. Selv om vi scorede i anden halvleg, var der lang vej. Vi må aldrig indkassere tre mål på så kort tid, og det gør ekstremt ondt, at vi ikke formåede at møde op i et derby, som vi alle havde set frem til, lyder det fra anføreren.

Heller ikke i Superligaen går det godt for FCM, der blot ligger nummer otte med 22 point for 16 kampe.

Søndag gælder det Randers i den sidste kamp før vinterpausen.

- Om tre dage (regnet fra torsdag aften, red.) står vi i Randers og skal præstere i en af de vigtigste udebanekampe på den her side af sæsonen.

- Jeg håber på at se fans igen, som står og råber og jubler. I vores hårde program handler det om at få al mulig energi og tur i den, opfordrer Sviatchenko.

Kun i Europa League kan FCM være tilfreds med sin indsats i efteråret. Her blev det til avancement fra en tæt gruppe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“