Sport - Ritzau

FCM-anfører vil lægge bunden bag sig efter vigtig sejr

FCM-anfører vil lægge bunden bag sig efter vigtig sejr

FCM-anfører vil lægge bunden bag sig efter vigtig sejr

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga FC Midtjylland - AC Horsens Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

To sejre i træk for første gang i sæsonen giver FCM mulighed for at lægge bunden bag sig, mener anfører.

FC Midtjylland har vundet to kampe i træk i Superligaen for første gang denne sæson, efter holdet på hjemmebane vandt 2-1 over AC Horsens.

At det efter 13 kampe endelig lykkedes holdet at opbygge momentum i den hjemlige liga vil anfører Erik Sviatchenko bruge til at lægge den nederste halvdel af tabellen bag sig. Her har holdet ellers har rodet rundt i sæsonens begyndelse.

- Det skulle jo ske før eller siden, at vi vandt to kampe i streg, hvis vi ville gøre os forhåbninger om at gøre os gældende i toppen af tabellen. I hovederne skal vi lægge den nederste halvdel af tabellen bag os nu.

- Samtidig er vi ydmyge, da Superligaen er sværere end nogensinde før. Derfor kan man ikke bare sige, at en sejr bringer os væk fra den nederste halvdel, siger Erik Sviatchenko efter sejren.

Med sejren er FCM på 20 point på femtepladsen med tre point ned til FCK på syvendepladsen.

Albert Capellas, cheftræner i FC Midtjylland, ser modsat holdets anfører ikke meget på FC Midtjyllands placering i tabellen.

Han understreger dog efter kampen, hvor vigtigt det er at opbygge en række af sejre, hvis man vil gøre sig gældende i toppen af ligaen.

- Vi har nu spillet otte kampe uden at tabe, hvilket også er enorm vigtigt. Skal vi være med i toppen, skal vi vinde flere kampe i streg.

- Jeg ser ikke på tabellen. Mit fokus er på at vinde den næste kamp, og så må vi se, hvor vi er i slutningen af sæsonen.

- Vinder man to kampe i streg, ændrer alt sig. Det samme gør sig gældende, når man taber to i streg. For mig er det vigtigste spillernes præstation, og jeg er meget tilfreds med sejren over Horsens, siger Albert Capellas.

Kampen blev dog ikke vundet let for Erik Sviatchenko og resten af FC Midtjylland, da holdet kom bagud og først sikrede sig sejren med få minutter tilbage af kampen.

Derfor var det også en skuffet cheftræner for Jens Berthel Askou, cheftræner for Horsens, der mødte pressen efter kampen.

- Det gør virkelig ondt lige nu, og man har lyst til at råbe og skrige og splitte hele lortet ad, siger Jens Berthel Askou.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“