Sport - Ritzau

FCM henter østrigsk keeper i tysk fodbold

FCM henter østrigsk keeper i tysk fodbold

FCM henter østrigsk keeper i tysk fodbold

Ritzau
Ikast
Zuletzt aktualisiert um:
Arminia Bielefeld - SC Paderborn 07 Foto: Friso Gentsch/Ritzau Scanpix

Martin Fraisl skal fremover tage konkurrencen op mod Jonas Lössl. Østrigeren får en toårig kontrakt.

Superligaklubben FC Midtjylland får tilgang af en østrigsk målmand.

Der er tale om 30-årige Martin Fraisl, som har fået en kontrakt frem til sommeren 2025.

Det skriver FCM på klubbens hjemmeside.

Han kommer på en fri transfer efter senest at have spillet for Arminia Bielefeld i Tysklands næstbedste række. Han har også en fortid i Schalke 04 i tysk fodbold.

- Med tilgangen af Martin råder vi over et utroligt stærkt målmandssetup, og vi tror på, at de keepere, vi har i truppen, kan være med til at udfordre og styrke hinanden i dagligdagen.

- Han skal bidrage til den konkurrence, der er nødvendig at have i et målmandsteam, siger FCM-sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

For nylig sendte FCM målmanden Elias Rafn Olafsson til portugisiske CD Mafra på en lejeaftale.

- Martin er en dygtig keeper, som har oplevet mange ting i sin karriere og gennem tiden tiltrukket interesse fra flere europæiske klubber.

- Han er først og fremmest en kompetent målmand, men derudover besidder han en stærk mentalitet, der passer ind til de ambitioner og mål, vi har her i klubben, siger Gravesen.

Fraisl er kommet til FCM for at vinde trofæer, siger han.

- Jeg mærkede følelsen med Schalke 04, da vi vandt 2. Bundesliga, og den følelse vil jeg have igen. Derudover vil jeg støtte holdet med min personlighed både på og uden for banen.

- Jeg er klar til at slutte mig til en stor klub i Danmark, der kæmper med om trofæer hver eneste sæson, siger Fraisl.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“