Sport - Ritzau

FCM lejer gammel kending i Anderlecht til midtbanen

FCM lejer gammel kending i Anderlecht til midtbanen

FCM lejer gammel kending i Anderlecht til midtbanen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Aab - FCM , Alka Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kristoffer Olsson er hentet på en etårig lejeaftale med købsoption i Anderlecht, meddeler FC Midtjylland.

FC Midtjylland får tilgang af den svenske landsholdsspiller Kristoffer Olsson i Anderlecht.

Superligaklubben oplyser på sin hjemmeside, at den har hentet den 27-årige midtbanespiller på en etårig lejeaftale indeholdende en købsoption.

Svenskeren spillede for FCM fra 2014 til 2017, og har sidenhen optrådt for AIK i Stockholm, FK Krasnodar og senest belgiske Anderlecht.

- Der er opstået en fantastisk mulighed for at få en moden fodboldspiller ind i sin bedste alder, siger sportschef Svend Graversen.

- Vi har fulgt Kristoffers udvikling de seneste år, og han har udviklet sig fra at være en spiller med gode offensive evner til nu også at besidde store defensive kvaliteter.

Sportschefen betoner netop, at Kristoffer Olsson er alsidig på midtbanen, hvor der er opstået et potentielt hul, efter at FCM har solgt den defensivt orienterede midtbanespiller Raphael Onyedika til Club Brugge.

FCM har fået en halvskidt start i Superligaen, hvor holdet har ni point efter syv spillerunder. For nylig har klubben ansat den spanske cheftræner Albert Capellas som afløser for den fyrede Bo Henriksen.

I efteråret får klubben brug for en bred trup, da der ud over kampene i Superligaen venter et gruppespil i Europa League.

Kristoffer Olsson kommer til klubben med et fornemt cv, der blandt andet indeholder 40 kampe for Sveriges landshold.

I sidste sæson blev det til 42 kampe for Anderlecht, der blev nummer tre i den belgiske række.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“