Sport - Ritzau

FCM må undvære profiler i måneder

FCM må undvære profiler i måneder

FCM må undvære profiler i måneder

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - FC Midtjylland Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der kommer til at gå et par måneder, før Cho Gue-sung og Paulinho igen kan spille for FC Midtjylland.

FC Midtjylland må væbne sig med tålmodighed, før et par af mesterholdets store profiler er tilbage på grønsværen.

Angriberen Cho Gue-sung og venstrebacken Paulinho er begge ude i flere måneder, oplyser FCM på sin hjemmeside.

Cho Gue-sung fik foretaget en operation efter sidste sæsons afslutning, og der er efterfølgende opstået en komplikation.

- Hvilket desværre forlænger hans genoptræningsperiode og vil holde ham uden for banen i et tidsrum, som fortsat ikke kan vurderes præcist, men anslås at være de kommende måneder, lyder det.

Brasilianske Paulinho har også fået foretaget en mindre operation, som gør, at han forventes ukampdygtig i otte uger, oplyser klubben.

I den forgange sæson noterede Cho Gue-sung sig for 13 mål og 4 assister i 37 kampe, mens Paulinho spillede 34 kampe med 2 mål og 6 assister til følge.

FCM har åbnet den nye sæson med fem point i tre kampe i Superligaen, og på den europæiske scene har klubben gode chancer for at nå Champions League.

Tirsdag vandt holdet den første af to kampe mod ungarske Ferencvaros med 2-0 på hjemmebane i kvalifikationen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“