Sport - Ritzau

FCM præsenterer ny træner onsdag

FCM præsenterer ny træner onsdag

FCM præsenterer ny træner onsdag

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
EM-pressedag med Kasper Hjulmand og derefter U21-landstræner Albert Capellas som udtager truppen til EM kvartfinale Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland præsenterer ny træner klokken 11. Flere medier erfarer, at det er spanieren Albert Capellas.

Onsdag klokken 11 præsenterer FC Midtjylland klubbens nye cheftræner.

Det oplyser FCM i en pressemeddelelse.

Flere medier - herunder Ekstra Bladet og B.T. - har erfaret, at der er tale om spanieren Albert Capellas, der kommer fra et job som akademidirektør i FC Barcelona.

Capellas har en fortid som træner for Danmarks U21-landshold.

Den nye træner vil lede midtjydernes træning allerede onsdag eftermiddag.

FCM har været på jagt efter en ny træner, siden Bo Henriksen blev fyret i jobbet i slutningen af juli.

Efter fyringen har assistent Henrik Jensen været midlertidig cheftræner, men det har ikke just gjort resultaterne bedre.

Senest tabte FCM hjemme med 0-2 til AGF, og i kampene forinden måtte holdet nøjes med 3-3 mod oprykkerne fra Lyngby og Horsens efter at have været foran med 3-0 i begge kampe.

Efter seks spillerunder ligger FCM nummer otte med seks point.

Næste opgave er udekampen mod Brøndby på mandag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“