Sport - Ritzau

FCM sælger højreback til AIK Stockholm

FCM sælger højreback til AIK Stockholm

FCM sælger højreback til AIK Stockholm

Ritzau
Stockholm
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Nordsjælland - FC Midtjylland Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mads Døhr Thychosen fortsætter karrieren i den svenske hovedstad hos AIK Stockholm.

FC Midtjylland har solgt forsvarsspilleren Mads Døhr Thychosen til AIK Stockholm.

Det oplyser FCM fredag på klubbens hjemmeside.

Det er anden gang, at den 25-årige højreback forlader FCM, der for fire år siden solgte den hårdtarbejdende spiller til FC Nordsjælland.

For halvandet år siden vendte Mads Døhr Thychosen tilbage til det midtjyske, hvor han i alt har spillet 156 ligakampe.

- Mads er en dygtig og moden fodboldspiller. Han er en hårdtarbejdende vindertype, som vi har haft stor glæde af både på og uden for banen. Han har været højt værdsat i hele klubben, siger sportschef Svend Graversen.

- Det har været et ønske fra Mads at prøve noget nyt, og vi har fundet en god løsning med AIK, fortsætter han.

Mads Døhr Thychosen har efter mange år i Superligaen haft lyst til at prøve sig af et andet sted.

- Jeg har været sindssygt glad for at være i Midtjylland, og kunne også godt have set mig fortsætte.

- Men jeg har også lyst til at prøve noget nyt og andet end Superligaen, hvor der nu er kommet en spændende mulighed fra en stor klub i Sverige, siger forsvarsspilleren.

Døhr Thychosen blev allerede i 2016 indlemmet i FCM's førsteholdstrup, efter at han blev hevet op fra klubbens eget akademi.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“