Sport - Ritzau

FCN henter Ingvartsen hjem fra bundesligaklub

FCN henter Ingvartsen hjem fra bundesligaklub

FCN henter Ingvartsen hjem fra bundesligaklub

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga FC Nordsjælland - AAB på Farum park Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Efter seks år i udlandet skifter angriberen Marcus Ingvartsen hjem til FC Nordsjælland fra tyske Mainz.

Den danske angriber Marcus Ingvartsen er tilbage i Superligaen efter seks år i udlandet.

Således oplyser FC Nordsjælland, at klubben har købt den 27-årige Ingvartsen hos bundesligaklubben Mainz 05.

- Det er helt fantastisk at kunne byde Marcus hjem til FC Nordsjælland efter seks år i udlandet, hvor han har vist, hvilke kvaliteter han besidder, siger sportschef Jan Laursen.

- Det har vi fulgt med i gennem alle hans år i belgisk og tysk fodbold, så da vi sad og kiggede på forstærkninger frem mod den kommende sæson, var hans navn selvfølgelig øverst på listen.

Ingvartsen fik hele sin fodboldopdragelse i Farum og fik sit gennembrud i FCN, som i 2017 solgte ham til belgiske Genk.

Siden skiftede han til Union Berlin, før han i 2022 skiftede permanent til Mainz efter et lejeophold.

Forinden nåede Ingvartsen at score 30 mål for FCN i 74 superligakampe, og Jan Laursen glæder sig over at kunne hente den tidligere topscorer i hans "bedste fodboldalder".

- Det er uden tvivl et kæmpe boost og et stort skridt i ambitionen om at fortsætte vores positive udvikling, siger Laursen.

Ingvartsen kalder det specielt at være tilbage i klubben, hvor han har tilbragt 16 år. Han har de seneste år fulgt klubben fra afstand.

- Jeg håber at kunne bidrage med et højt niveau og forhåbentlig score en masse mål, og derved hjælpe klubben med at fortsætte den flotte udvikling den er i.

- Uden for banen kommer jeg med en del erfaring, da jeg i de sidste seks år har prøvet en masse forskellige ting, som jeg glæder mig til at kunne give videre til de unge spillere i truppen, siger Ingvartsen.

FCN oplyser i pressemeddelelsen intet om kontraktlængde.

Ingvartsen har en enkelt A-landskamp for Danmark. I 2021 debuterede han mod Moldova og scorede i den knusende sejr på 8-0.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Diese Woche In Kopenhagen

Walter Turnowsky ist unser Korrespondent in Kopenhagen
Walter Turnowsky Korrespondent in Kopenhagen
„Das Meer verwischt (nicht) alle Spuren – oder warum Umweltminister Heunicke endlich in die Puschen kommen sollte“