Sport - Ritzau

FCN udnytter kun delvist Brøndby-kiks i Kvindeligaen

FCN udnytter kun delvist Brøndby-kiks i Kvindeligaen

FCN udnytter kun delvist Brøndby-kiks i Kvindeligaen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Gjensidige Kvindeliga: HB Køge - Brøndby IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland udbyggede med 1-1 hos AGF sit forspring til Brøndby, der tabte 0-2 hos HB Køge.

Brøndbys kvinder tabte lørdag eftermiddag 0-2 til HB Køge i Kvindeligaen, og dermed stod døren på vid gab for FC Nordsjælland i guldkampen.

Farum-klubben udnyttede dog ikke gaven fuldt ud, da man kun hentede 1-1 hos AGF efter en sen udligning.

Brøndby kan dermed stadig selv afgøre sin skæbne i guldkampen. FCN fører nu an med to point, men mangler stadig et besøg hos Brøndby i sidste spillerunde.

Per Nielsens tropper har haltet, siden man i slutningen af marts bragte sig fire point foran FC Nordsjælland med en 3-2-sejr i Farum. Og det fortsatte lørdag i Køge, hvor spillet slet ikke hang sammen i første halvleg.

Hjemmeholdets amerikanske vintertilgang Olivia Garcia åbnede efter godt en halv time ballet med en flot afslutning med venstreskøjten hen over Brøndby-keeper Ann-Kathrin Dilfer.

Kun godt en håndfuld minutter senere øgede canadieren Daisy Cleverley til 2-0 fra tæt hold, efter at gæsterne forsømte at cleare bolden efter et hjørnespark.

Brøndby overtog mere og mere initiativ, men kunne ikke nedbryde værterne, og HB Køge udnyttede den ekstra plads til at true på omstillingerne. Ingen af holdene havde dog mere at byde ind med.

HB Køge har med sejren stadig en smal chance for at vinde sit fjerde mesterskab i træk, omend det kræver en del hjælp. Kim Daugaards tropper har på tredjepladsen 36 point mod Brøndbys 39 point og FCN's 41 point.

FCN var på hælene i Aarhus, hvor den tidligere Kolding-profil Laura Faurskov kort før pausen sendte AGF foran med 1-0 efter en fremragende assist af Signe Baattrup.

FCN havde svært ved at mønstre meget offensivt, men set over hele kampen var det ikke ufortjent, at Josefine Funch efter 88 minutter udlignede til slutresultat og trods alt udbyggede FCN's forspring.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“