Sport - Ritzau

Fifas nye transfercentral skal give større transparens

Fifas nye transfercentral skal give større transparens

Fifas nye transfercentral skal give større transparens

Ritzau
Auckland
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-NZL-Fifa-COUNCIL Foto: William West/Ritzau Scanpix

Fifa vil kontrollere transfermarkedet. Pengene skal blive i fodbolden, og de små klubber skal hjælpes.

Fodbolden skal blive bedre til at beskytte sig selv og sørge for, at pengene forbliver i sporten i stedet for at gå til mellemmænd og andre interessenter, når store summer bytter hænder i forbindelse med spilleres klubskifter.

Derfor opretter Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) en transfercentral, som skal fremme "gennemsigtighed og ansvarlighed" i forbindelse med klubskifter.

Det kommer til at hjælpe såvel store som små klubber, siger Fifa-præsident Gianni Infantino.

- Hver gang politimyndigheder går ind i sager om transfers med spillere, så finder de noget snusk og nogle mærkværdige pengeoverførsler.

- Betaling til agenter og betaling klubberne imellem skal i fremtiden foregå gennem Fifas nye clearingscentral. Det vil ikke længere være tilladt med pengeoverførsler til mærkelige bankkonti i lande, der ikke har noget med spillerhandlen at gøre, siger Fifa-præsidenten ifølge Reuters.

- Vi vil gerne kontrollere transfermarkedet. Vi skal sørge for, at pengene går derhen, hvor de skal. Reglerne er klare, og jeg kan garantere, at det kommer til at foregå ordentligt fremover, tilføjer han.

Transfercentralen skal ligge i Paris.

Den skal også sørge for, at små klubber får den lovpligtige kompensation, når en af klubbernes tidligere ungdomsspillere skifter klubber mod en overgangssum på seniorplan.

De gældende regler dikterer, at den eller de klubber, som en spiller repræsenterede i alderen 12-23 år, skal fordele fem procent af en overgangssum mellem sig, hver gang spilleren bliver solgt til en anden klub i løbet af sin karriere.

Det er dog langtfra hver gang, at spillerens tidligere klubber får den bid af transferkagen, som de er berettiget til. Ifølge Infantino får spilleres tidligere klubber i gennemsnit en sjettedel af det beløb, de er berettiget til.

Det kan skyldes alt fra uvidenhed til decideret fusk. Fremover vil spillernes eksklubber være garanteret at få de penge, de er berettiget til, lover Fifa-præsidenten.

- Transfercentralen kommer til at ændre livet for de små klubber. Det er store, store summer, de er gået glip af, og derfor er vi stolte af at kunne hjælpe dem med det her tiltag, siger Infantino.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“