Sport - Ritzau

Fire på stribe: Line Christophersen genvinder DM

Fire på stribe: Line Christophersen genvinder DM

Fire på stribe: Line Christophersen genvinder DM

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
DM i badminton Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Badmintonspilleren Line Christophersen har gjort rent bord ved de seneste fire danmarksmesterskaber.

Heller ikke 2023 blev året, hvor nogen af konkurrenterne fik skovlen under Line Christophersen.

Lørdag vandt hun det individuelle DM for fjerde år i træk, da hun i finalen i Esbjerg besejrede Line Kjærsfeldt 21-18, 21-11.

Kjærsfeldt var også finalemodtageren for et år side, men hun havde altså ikke fundet nøglen til at besejre sin landsmand.

Kjærsfeldt er ellers den bedst placeret på ranglisten af de to, men Christophersen spillede hurtigt og havde held til at trykke sin modstander i bund.

Mia Blichfeldt havde også været et godt bud på en guldvinder, men hun måtte trække sig i kvartfinalen med en skade. Hun havde knæproblemer i Thailand i sidste uge og var ikke sluppet helt af med skavankerne ved DM.

Lørdag var tæt på at blive en endnu mere mindeværdig dag i Christophersen-familien. Senere spillede Line Christophersens bror Mads Christophersen finale i herresingle mod Hans-Kristian Vittinghus.

Her tabte Mads Christophersen 23-21, 17-21, 14-21 til Vittinghus, som dermed vandt DM-guld for første gang i karrieren.

37-årige Vittinghus viste sit fightergen, da han nede med et sæt leverede et fornemt comeback i en generelt velspillet finalekamp mod den 12 år yngre modstander.

Hverken Viktor Axelsen, Anders Antonsen eller Rasmus Gemke har deltaget ved dette års DM.

Axelsen tog dog alligevel lidt hæder, da det i forbindelse med mesterskabet blev annonceret, at han er blevet kåret som årets badmintonspiller for tredje år i træk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“