Sport - Ritzau

Firer uden styrmand taber fart og misser VM-finalen

Firer uden styrmand taber fart og misser VM-finalen

Firer uden styrmand taber fart og misser VM-finalen

Ritzau
Racice
Zuletzt aktualisiert um:
Den danske kvindefirer der trænes af Mads Haubro Petersen med mandskabet forrest i båden (th) Julie Holst Poulsen fra Odder Roklub, Marie Johannesen fra Roskilde Roklub, Frida Sanggaard Nielsen fra Bagsværd Roklub og bagerst i båden (tv) Astrid Steensberg Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke til en dyst om medaljer for Danmarks kvindelige firer uden styrmand ved VM i roning.

Det så længe lovende ud for Danmarks kvindelige firer uden styrmand i semifinalen ved VM i roning i Tjekkiet, men kvartetten kunne ikke holde farten.

Derfor måtte Julie Holst Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen og Astrid Steensberg nøjes med en plads fjerdeplads og en plads i B-finalen.

De tre bedste både kvalificerede sig til A-finalen.

Danskerne kom ellers fint afsted, og halvvejs ved 1000 meter-mærket indtog de den finaleadgangsgivende tredjeplads.

Holland var rykket fra og førte fra start til slut, mens Australien også længe lå sikkert på andenpladsen. Bag dem sloges Danmark, Rumænien og Polen længe om tredjepladsen. Frankrig var sejlet agterud.

Polen gik også helt i stå på de sidste 1000 meter, men rumænerne havde disponeret deres løb rigtig flot. Og danskerne kunne ikke helt holde farten.

Rumænerne skubbede ikke blot Danmark ned på tredjepladsen, de overhalede på målstregen også Australien, som dog kom med videre til medaljeduellen.

I mål var Danmark to sekunder efter australierne på tredjepladsen.

B-finalen med den danske både afvikles lørdag. Modstanderne i den bliver USA, Italien, New Zealand, Polen og Frankrig.

Senere torsdag skal fire andre danske både på vandet i Racice, men her handler det om C- og D-finaler, der er på spil.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“