Sport - Ritzau

Florida Panthers vinder anden kamp i træk i NHL-finale

Florida Panthers vinder anden kamp i træk i NHL-finale

Florida Panthers vinder anden kamp i træk i NHL-finale

Ritzau
Sunrise
Zuletzt aktualisiert um:
NHL: Stanley Cup Final-Edmonton Oilers at Florida Panthers Foto: Sam Navarro/Ritzau Scanpix

Med sejre i de to første finalekampe er Florida Panthers i en god position til at vinde Stanley Cup.

Florida Panthers har natten til tirsdag dansk tid vundet 4-1 over Edmonton Oilers i anden kamp i NHL-finalen.

Dermed fører Florida Panthers 2-0 i dysten om verdens mest prestigefyldte trofæ i klubishockey, Stanley Cup.

Finalen afgøres i et bedst-ud-af-syv-format.

Mattias Ekholm bragte i første periode Edmonton Oilers på 1-0, før Niko Mikkola udlignede til 1-1 i anden periode.

Evan Rodrigues scorede to gange i tredje periode, før Aaron Ekblad scorede til slutresultatet 4-1.

Florida Panthers havde 28 skud på mål, mens Edmonton Oilers havde 19.

Sejren havde dog en pris for Florida Panthers, hvis anfører Aleksander Barkov i tredje periode måtte forlade isen.

Det skete, efter at Edmonton Oilers-forwarden Leon Draisaitl ramte ham i hovedet i en duel.

Med resultatet har Florida Panthers vundet fire ud af fire indbyrdes opgør mod Edmonton Oilers siden sidste år.

Edmonton Oilers har ikke besejret Florida Panthers siden 2022.

Det er ifølge ESPN ikke sket siden 2006, at Edmonton Oilers har vendt 0-2 i et bedst-ud-af-syv-opgør til sejr.

I Stanley Cup er det ifølge ESPN kun sket fem gange før - ud af 54 forsøg.

Det er første gang siden 2006, at Edmonton Oilers er i NHL-finalen.

Florida Panthers var også med sidste år, men tabte til Vegas Golden Knights.

Florida Panthers har aldrig vundet trofæet før.

Edmonton Oilers har vundet trofæet fem gange før, men kun tre af holdets i alt 37 nuværende spillere var overhovedet blevet født, da det canadiske mandskab sidst tog trofæet i 1990.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“