Sport - Ritzau

Flov Guardiola må redde tråde ud i optakt til topbrag

Flov Guardiola må redde tråde ud i optakt til topbrag

Flov Guardiola må redde tråde ud i optakt til topbrag

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Manchester City v Aston Villa Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Et forsvar af City blev til en hån af Steven Gerrard for Pep Guardiola. Det har efterladt spanieren flov.

Da Manchester City-træner Pep Guardiola for få dage siden ville forsvare klubben mod Premier Leagues anklager om økonomisk snyd, forsøgte han sig med sarkasme.

Han mente, at klubben var dømt på forhånd, og at mange derudover gav City skylden for ting, som klubben intet havde med at gøre. Blandt andet da Liverpool i 2014 var på vej mod mesterskabet, indtil anfører Steven Gerrard gled og kostede et afgørende nederlag mod Chelsea.

Men bemærkningen om Gerrard har mødt kritik i Citys optakt til det vigtige topbrag onsdag ude mod Arsenal. Og med rette, hvis man spørger Guardiola.

Den spydige kommentar om episoden, som mange Liverpool-fans tænker tilbage på med gru, var utidig, siger den spanske træner nu selv.

- Jeg vil gerne undskylde over for Steven Gerrard for mine unødvendige og dumme kommentarer om ham sidst, siger Pep Guardiola ifølge AFP.

- Jeg har undskyldt over for ham privat, men min kommentar skete offentligt, og derfor skal undskyldningen også komme offentligt.

Steven Gerrard er et ikon i Liverpool og regnes som en af klubbens største gennem tiden, selv om han aldrig vandt et mesterskab.

Det lå holdet ellers til, inden han gled i et opgør mod Chelsea og kostede et mål, som, mange mener, i sidste ende kostede et mesterskab.

Den episode fortjente Gerrard dog ikke at blive mindet om, mener Guardiola. Slet ikke i hans eget forsøg på at forsvare sin klub mod anklager, der intet har med Liverpool eller Gerrard at gøre.

- Han (Gerrard, red.) ved, hvor meget jeg beundrer ham for, hvad han har præsteret i det land, hvor jeg nu bor, lyder det fra Guardiola.

- Jeg forsvarede min klub, men jeg repræsenterede ikke min klub godt med mine dumme kommentarer. Jeg er flov.

Måske har den offentlige undskyldning kunnet få Guardiolas tanker ensrettet mod onsdagens vigtige møde mod ligaens tophold, Arsenal.

Londonklubben er tre point foran City og har endda spillet en kamp mindre. Et nederlag vil for City altså betyde, at man potentielt kan komme ni point efter førerholdet.

- Det bliver et stort, stort slag på alle parametre. Vi er nødt til at være klar, siger den spanske mestertræner.

Topscorer Erling Haaland gik skadet ud af holdets seneste kamp. Guardiola kunne, eller ville, ikke sige noget om, hvorvidt Haaland bliver klar til mødet med Arsenal.

Kampen spilles klokken 20.30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“