Sport - Ritzau

Flyskræk får superligatopscorer til at melde U21-afbud

Flyskræk får superligatopscorer til at melde U21-afbud

Flyskræk får superligatopscorer til at melde U21-afbud

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Silkeborg IF - FC Nordsjælland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Alexander Lind har på grund af "stor flyskræk" meldt afbud til U21-landsholdets tur til Spanien.

Danmarks U21-landshold i fodbold rejste mandag morgen til Spanien uden Superligaens topscorer, Alexander Lind.

Silkeborg-angriberen har meldt afbud på grund af flyskræk, oplyser Dansk Boldspil-Union på X.

- Landstræner Steffen Højer er selvfølgelig ærgerlig, men respekterer Alexanders beslutning, lyder det på det sociale medie.

I stedet er Jakob Breum fra Go Ahead Eagles blevet kaldt ind til truppen, der på torsdag skal møde Marokko i en testkamp i spanske San Pedro del Pinatar.

Alexander Lind er i behandling for flyskræk, men er altså endnu ikke i stand til at trodse den.

Faktisk nåede han ud til Københavns Lufthavn mandag, fortæller Steffen Højer til bold.dk.

- Han nåede at komme derover, men han havde det skidt på vejen dertil, og så endte det med, at han ikke kunne komme med.

- Han forsøgte og gjorde alt, hvad han kunne, men der var desværre ikke noget at gøre, siger Steffen Højer.

Lind var særligt tidligere på efteråret brandvarm for Silkeborg og med sine ti mål er han topscorer for Superligaen. Han har dog ikke scoret i de seneste tre kampe.

I oktober var Lind med U21-landsholdet i Tjekkiet. Her rejste han med tog i 23 timer for at undgå at flyve, fortalte han til Midtjyllands Avis.

Danmarks U21-landshold skal næste gang spille om point i EM-kvalifikationen på mandag, når Wales venter på udebane.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“