Sport - Ritzau

Fodboldlandsholdet skal bo nær et skovområde ved EM

Fodboldlandsholdet skal bo nær et skovområde ved EM

Fodboldlandsholdet skal bo nær et skovområde ved EM

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Danmark - Slovenien Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver tæt på et skovområde i det sydvestlige Tyskland, at det danske fodboldlandshold får base ved EM.

De danske fodboldherrer har fundet deres base ved sommeren EM-slutrunde i Tyskland. Det bliver i et skovområde i det sydvestlige Tyskland.

Dansk Boldspil-Union (DBU) oplyser på sin hjemmeside, at landsholdet helt præcist vil få base i den lille by Freudenstadt til sommer. Byen er placeret i skov-og bjergområdet Schwarzwald.

Landsholdschef Christian Nørkjær forklarer, at stedet er valgt for at give holdet de bedst mulige sportslige betingelser.

- Vi har fundet et sted, vi virkelig kan se os selv i, og hvor vi er ret sikre på, at vi kan få et fantastisk ophold i forhåbentlig rigtig mange dage. Alle vores valg handler om at optimere mulighederne for at komme langt ved EM.

- Det er vigtigt for os, at vi har en god bane ikke for langt væk, og at vi har mulighed for at skabe de rette rammer på hotellet. Og det har vi fået, siger Christian Nørkjær.

Landsholdet kommer til at træne på Hermann-Samm-Stadion på fodboldanlægget Champions-Park centralt i Freudenstadt.

Holdet og staben kommer til at bo på hotellet Frits Lauterbad, som ligger omgivet af skov et par kilometer uden for Freudenstadt.

- Det betyder meget for spillerne, at de kan tage ned i byen og sætte sig på torvet og få en kop kaffe eller en jordbæris, siger landsholdschefen.

- Vi kan godt lide at være en del af lokalmiljøet, ligesom når vi er i Helsingør, så spillerne vil også få cykler stillet til rådighed, så de kan tage et smut ind til byen. Vi glæder os til en god turnering og sommer med base i Freudenstadt.

Landsholdet rejser efter planen til Tyskland tirsdag 11. juni. Første kamp i gruppespillet er 16. juni mod Slovenien i Stuttgart. Holdet skal også spille gruppekampe i Frankfurt og München.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“