Sport - Ritzau

Forældresamtykke er kortsigtet løsning på norsk dopingkrise

Forældresamtykke er kortsigtet løsning på norsk dopingkrise

Forældresamtykke er kortsigtet løsning på norsk dopingkrise

Ritzau
Oslo
Zuletzt aktualisiert um:
Beijing Olympics Opening Ceremony Foto: Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix

Norske sportsudøvere mellem 15 og 18 år kan kun blive dopingtestet, hvis forældrene spørges om lov.

Løsningen på krisen i det norske antidopingarbejde ligger hos forældrene til unge udøvere.

På et møde mellem Norges Idrætsforbund (NIF), Antidoping Norge (ADNO) og Kulturministeriet i Norge er parterne blevet enige om, at lovgivningen ikke kan ændres inden for en overskuelig fremtid.

Derfor er forældresamtykke den eneste mulige kortsigtede løsning, skriver NTB.

Loven i Norge forhindrer dopingjægerne i at teste udøvere mellem 15 og 18 år, medmindre forældrene giver samtykke.

Det har betydet, at ingen nordmænd under 18 år er blevet testet på uanmeldte besøg de seneste to år, hvilket strider mod Det Internationale Antidopingagenturs (Wada) regler om kontrol.

- Baseret på de seneste dages indspark fra ADNO og NIF er der enighed om en kortsigtet løsning med indhentning af forældresamtykke, som sikrer, at norsk idræt og ADNO opererer i tråd med Wadas regelsæt.

- ADNO og NIF vil på baggrund af denne enighed finde frem til de praktiske løsninger inden Wadas frist, lyder det ifølge NTB i en udtalelse fra Kulturministeriet.

Wada har sat 9. september som deadline for at finde en løsning. Ellers risikerer norske udøvere at blive udelukket fra internationale mesterskaber, ligesom Norge kan få frataget værtskabet for sportsbegivenheder.

I den midlertidige løsning må norske specialforbund og sportsklubber ifølge NRK på forhånd indhente samtykke fra forældre til de unge atleter, der er udtaget til kampe eller stævner.

Børneombudsmanden i Norge mener, at det skal være op til de unge mellem 15 og 18 år selv, om de vil lade sig teste, og den løsning har Antidoping Norge også bakket op om.

Man vil nu arbejde på at føre den idé ud i livet.

- Fra myndighedernes side er vi nu i gang med at vurdere mulige løsninger for, at udøvere i aldersgruppen 15-18 år selv skal kunne give samtykke til dopingtest. Dette inkluderer en vurdering af ny lovgivning. Andre løsninger end at indhente forældresamtykke vil ikke kunne være på plads inden for den frist, Wada har sat, skriver Kulturministeriet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“