Sport - Ritzau

Forgaflen skal give baneholdet fordel i våbenkapløb

Forgaflen skal give baneholdet fordel i våbenkapløb

Forgaflen skal give baneholdet fordel i våbenkapløb

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Præstationsingeniør i Team Danmark Andreas Top Adler Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danmark er gået en anden vej end flere af konkurrenterne for at sikre en aerodynamisk fordel på velodromen.

De danske baneryttere i 4000 meter holdforfølgelsesløb skal ræse på nye og forbedrede cykler, når de mandag indleder OL.

Smalle for- og baggafler skal sikre den danske kvartet en aerodynamisk fordel i hastighedsdisciplinen, hvor Danmark har stolte traditioner og er regerende verdensmester.

Præstationsingeniør hos Team Danmark, Andreas Top Adler, har stor tiltro til danskernes cykel.

- Jeg er rigtig tilfreds med specielt vores cykel. Mange nationer har valgt at gå bredt på forgaflen og baggaflen, men vi er gået den anden vej, så det er smalt-smalt.

- Jeg har luret på de andre nationers træninger, og jeg er rigtig tilfreds med vores beslutning om at gå smalt. Jeg synes, at vores ryttere sidder rigtig godt, siger Andreas Top Adler.

Den smalle forgaffel på danskernes cykler betyder, at vinden bliver kanaliseret ind imellem benene, mens Storbritannien og Australien har valgt brede forgafler.

- De har en filosofi om at kanalisere luften et andet sted hen.

- Italien kommer på deres Pinarello-cykler, og den ligner det, vi har set tidligere. Jeg synes, at vores cykler er bedre, siger præstationsingeniøren.

Det var netop Italien, der for tre år siden i Tokyo overhalede danskerne på den sidste omgang og tog guldet.

Når det kommer til dragter og hjelme, vurderer Andreas Top Adler ikke, at nogen nationer er kommet til Paris med nævneværdige aerodynamiske konkurrencefordele.

- Armene er der, hvor det er potent, og man kan gøre en forskel. Der er forskellige løsninger omkring stof - om der er riller eller andet. Ellers er det relativt glat stof på resten af dragten.

- Dem, der er har ambitioner om at være med i legen, har tænkt sig om.

- Briterne har måske noget, der er mere spændende, men jeg er ikke bange for dem, siger han.

Andreas Top Adler fortæller også, at der er nationer, der har mindre og flere tænder på tandhjulene.

- Det er spændende, men med de kræfter, vi skal levere i pedalerne, ville jeg være bekymret, hvis jeg var dem, siger han.

Konkurrencen i 4000 meter holdforfølgelsesløb går i gang mandag klokken 17.27. Ti nationer deltager, og de fire bedste hold sikrer sig adgang til semifinalerne, der køres tirsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“