Sport - Ritzau

Formstærk Mads Pedersen bliver kaptajn på dansk EM-hold

Formstærk Mads Pedersen bliver kaptajn på dansk EM-hold

Formstærk Mads Pedersen bliver kaptajn på dansk EM-hold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Tour of Germany - Prologue Foto: Alexander Neis/Ritzau Scanpix

Anders Lund har sat navne på de otte ryttere, som skal forsøge at skaffe dansk EM-succes i Holland.

EM i landevejscykling i Holland senere på måneden foregår på en relativt flad rute, hvor det meget vel kan ende i en spurt i en større gruppe.

Det er ud fra den forventning, at landstræner Anders Lund har udtaget de otte ryttere til løbet, og af samme årsag at Mads Pedersen bliver kaptajn på det danske hold.

- Holdet er bygget op med henblik på at støtte Mads bedst muligt, siger Anders Lund i en pressemeddelelse ifølge TV 2 Sport.

- Han er på nuværende tidspunkt det bedste danske kort i en spurt, men for Mads er det kun en fordel, at Col du Vam bidrager til, at det ikke bliver en spurt med friske ben.

Til at støtte sig undervejs i løbet får Lidl-Trek-stjernen syv andre af Danmarks stærkeste ryttere.

Michael Mørkøv og Casper Pedersen (Quick-Step), Andreas Kron (Lotto), Mikkel Bjerg (UAE Emirates), Mathias Norsgaard (Movistar), Christopher Juul Jensen (Jayco Alula) og Tobias Lund Andresen (DSM) udgør resten af holdet.

Johan Price Pejtersen (Bahrain Victorious) og Mikkel Bjerg bliver det danske islæt på EM-enkeltstarten.

Årets EM afvikles fra 20. til 24. september i og omkring Drenthe i Holland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“