Sport - Ritzau

Formstærke Aston Villa stopper Newcastles gode stime

Formstærke Aston Villa stopper Newcastles gode stime

Formstærke Aston Villa stopper Newcastles gode stime

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer Premier League Foto: Jacob King/Ritzau Scanpix

Aston Villa tog sin femte sejr i træk med en 3-0-sejr over Newcastle, der forinden havde vundet fem i træk.

Det var to formstærke hold, der lørdag mødte hinanden på Villa Park i Birmingham.

Hjemmeholdet Aston Villa gik ind til kampen med fire ligasejre i træk i bagagen. Modstanderen Newcastle havde vundet fem i streg i Premier League.

Men nu må Newcastle starte forfra. Med en stærk indsats vandt Aston Villa 3-0. Ollie Watkins havde en stor aktie i sejren.

Angriberen lukkede kampen i anden halvleg med to scoringer til 2-0 og 3-0. Kort inden 2-0-målet havde han endda fået et mål annulleret efter et VAR-tjek.

Aston Villa kan efterhånden godt tillade sig at drømme om en plads i europæisk fodbold i næste sæson. Holdet ligger nu nummer seks i tabellen med 50 point.

Newcastle forsøger at holde sig i top-4, der udløser en billet til Champions League i næste sæson, men har ikke råd til ret mange svipsere. Nordenglænderne har 56 point på tredjepladsen.

Manchester United har samme antal på fjerdepladsen inden sin kamp i morgen. Tottenham har 53 point på femtepladsen, inden London-holdet senere lørdag møder Bournemouth.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“