Sport - Ritzau

Fransk es forpurrer Ingvartsens kurs mod matchvinderrolle

Fransk es forpurrer Ingvartsens kurs mod matchvinderrolle

Fransk es forpurrer Ingvartsens kurs mod matchvinderrolle

Ritzau
Mainz
Zuletzt aktualisiert um:
Germany Soccer Bundesliga Foto: Torsten Silz/Ritzau Scanpix

For femte gang i træk måtte Bo Svenssons Mainz forlade banen uden sejr trods mål af Marcus Ingvartsen.

Marcus Ingvartsen scorede sit første ligamål i sæsonen for Mainz 05, men det var ikke nok til at hente fuld gevinst i hjemmekampen mod RB Leipzig.

Gæsterne tog det ene point med en sen udligning til 1-1, så Bo Svenssons Mainz-hold nu er uden sejr i fem kampe på stribe.

Holdene ligger side om side midt i tabellen med 12 point hver for 9 kampe.

Leipzig med Yussuf Poulsen på bænken fra kampens start var i teten i forhold til boldbesiddelse i størstedelen af kampen.

Gæsterne kom med to sikre sejre over henholdsvis Bochum og skotske Celtic i relativ frisk erindring, men skarpheden fra de to opgør var ikke kommet med til Rhinlandet.

Leipzig havde svært ved at nedbryde Bo Svenssons godt afstemte defensiv, mens Mainz i den anden ende flere gang blev farlige.

I første halvlegs sidste minut gav det pote. Marcus Ingvartsen blev spillet fri i feltet, og selv om vinklen blev lidt spids, og bolden hoppede til den lidt koldere højrefod, fik han flot drejet bolden ind ved fjerneste stolpe.

Længe havde den tidligere FC Nordsjælland-angriber kurs mod rollen som matchvinder, inden Leipzigs franske stjerneangriber Christopher Nkunku tog smuk revanche for et par brændte chancer.

Ti minutter før tid steg han højt op til et indlæg i feltet og headede bolden smukt ind via stolpen.

Yussuf Poulsen var netop blevet skiftet ind for Leipzig, da Nkunku scorede. Danskeren formåede dog ikke at gøre det store væsen af sig.

Bayer Leverkusen gav debuterende træner Xabi Alonso en fremragende start på jobbet, da holdet hjemme knuste Schalke 04 med 4-0.

Omvendt havde Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt en sløj dag på jobbet. Holdet tabte ude med 0-3 til Bochum, som indtil lørdag ikke havde vundet en kamp i ligaen.

Augsburg og Wolfsburg delte i porten med 1-1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“