Sport - Ritzau

Fransk fodboldpræsident trækker sig efter anklager om sexchikane

Fransk fodboldpræsident trækker sig efter anklager om sexchikane

Fransk fodboldpræsident trækker sig efter anklager om sexchikane

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-FRA-CUP-RENNES-PSG Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix

Noel La Graet trækker sig fra det franske fodboldforbund, FFF, efter anklager om sexchikane.

Noel La Graet trækker sig som præsident for det franske fodboldforbund, FFF.

Det oplyser FFF tirsdag på sin hjemmeside.

Offentliggørelsen kommer, efter at anklagemyndigheden i Paris i januar ifølge Reuters startede en undersøgelse af Noel La Graet på baggrund af anklager om psykisk og seksuel chikane.

Han har selv afvist anklagerne.

- FFF vil gerne hylde Noel La Graets bemærkelsesværdige sportslige og økonomiske resultater, skriver forbundet i pressemeddelelsen.

Vicepræsident Philippe Diallo overtager midlertidigt tøjlerne i det franske forbund.

Det gør han indtil 10. juni, datoen for forbundets næste generalforsamling.

Efter anklagemyndighedens offentliggørelse trak Noel La Graet sig i januar midlertidigt fra præsidentposten.

I 2022 påbegyndte det franske sportsministerium også en undersøgelse af FFF.

Det skete, efter at FFF truede med at sagsøge sportsmagasinet So Foot for injurier på baggrund af en historie, hvor kvindelige FFF-medarbejdere anklagede Noel La Graet for sexchikane.

- I betragtning af hans adfærd over for kvinder, hans offentlige udtalelser og fejlbarlige ledelse af FFF har La Graet ikke længere den nødvendige troværdighed til at lede og repræsentere fransk fodbold, stod der i rapporten ifølge AFP.

Den blev offentliggjort tidligere i februar.

Rapporten giver FFF dog ikke nødvendigvis meget for.

- Rapporten er mindre baseret på objektive kendsgerninger end vurderinger, skriver FFF.

I forvejen havde Noel La Graet også fået kritik for negative udtalelser om den tidligere franske landsholdsspiller Zinedine Zidane, der var rygtet til at blive Frankrigs næste landstræner.

81-årige Noel La Graet nåede at stå i spidsen for FFF i 11 år.

Under hans ledelse vandt Frankrig VM i 2018 og nåede senest til VM-finalen i Qatar i december 2022, som holdet tabte til Argentina.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“