Sport - Ritzau

Fransk landstræner forudser magtkamp mod portugisere

Fransk landstræner forudser magtkamp mod portugisere

Fransk landstræner forudser magtkamp mod portugisere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
France v Belgium - UEFA European Championships - Round of 16 - D Foto: Paul Terry/Ritzau Scanpix

Inden slutrunden havde Didier Deschamps Portugal som en af favoritterne til at gå hele vejen.

Det er to af holdene, der inden EM-slutrunden var favoritter til at gå hele vejen, der fredag støder sammen i den ene kvartfinale i Hamburg.

Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, har store forventninger til mødet med Portugal, som han inden slutrunden havde som et af holdene, der kunne gå hele vejen.

- Det bliver en magtkamp. Så simpelt kan det siges. Det portugisiske hold har evnen til at holde på bolden og foretrækker at angribe frem for at forsvare. Så det bliver helt sikkert en magtkamp, siger Deschamps.

Han forventer dog ikke nødvendigvis et portugisisk mandskab, der kommer farende ud over stepperne i mødet med de franske stjerner.

- Vi så i vores møde med Holland, at de var mere forsigtige, end hvad de normalt er. Det samme kan siges om Belgien. Så måske Portugal også vil være en smule mere afventende.

Mødet mellem Frankrig og Portugal betyder også, at to af slutrundens helt store stjerner Kylian Mbappé og Cristiano Ronaldo står over for hinanden.

Ingen af dem har dog haft en succesfuld slutrunde indtil videre. Mbappé har kun scoret en enkelt gang, som var på straffespark, mens Ronaldo endnu ikke er kommet på måltavlen.

Særligt Ronaldo har efterfølgende været udsat for kritik. I ottendedelsfinalen mod Slovenien brændte han et straffespark og blev grædende efterfølgende trøstet af sine holdkammerater.

- Kritikken viser, hvor passioneret folk er omkring landsholdet, og det accepterer jeg. Det er en del af jobbet, siger portugisernes landstræner, Roberto Martínez, der ikke lyder som en, der har i sinde at sende Ronaldo på bænken til mødet med franskmændene.

- Det er vildt at se, hvordan en spiller, der har vundet alt og slået samtlige landsholdsrekorder både i antal mål og kampe, stadig kan bidrage med den friskhed. Det er overraskende, siger Martínez.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“