Sport - Ritzau

Fransk politi ransager hovedkvarter for arrangør af rugby-VM

Fransk politi ransager hovedkvarter for arrangør af rugby-VM

Fransk politi ransager hovedkvarter for arrangør af rugby-VM

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
RUGBYU-WC2023-FRA-POLICE Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix

Politiet efterforsker ledelsen af næste års VM i rugby. Onsdag blev hovedkvarteret ransaget.

En skandale med næste års VM i rugby som omdrejningspunkt kan være under opsejling i Frankrig.

Fransk politi er onsdag i gang med en ransagning på flere adresser, herunder organisationskomitéens hovedkvarter i hovedstaden Paris.

Det bekræfter Frankrigs finansielle anklagemyndighed (PNF) i en udtalelse til nyhedsbureauet Reuters.

- I begyndelsen af oktober 2022 åbnede PNF en indledende efterforskning af favorisering, korruption og andre forseelser med relation til ledelsen af VM 2023, lyder det fra anklagemyndigheden.

Ifølge AFP er det perioden under den tidligere chef for VM Claude Atcher, der er under lup.

Han blev fyret i oktober som følge af en intern undersøgelse, der afslørede "alarmerende ledelsesmetoder".

Det kom i den forbindelse frem, at ansatte var blevet udsat for mobning og chikane.

Den franske avis L'Equipe tilføjer, at efterforskerne kigger på muligt misbrug af personaleudgifter, tidligere kontrakter og potentielle uregelmæssigheder i billetsystemet tilknyttet næste års VM i rugby.

VM skal efter planen afvikles i Frankrig fra 8. september til 28. oktober 2023.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“