Sport - Ritzau

Fransk stjerne kontaktede Mikkel Hansen: Han er mit idol

Fransk stjerne kontaktede Mikkel Hansen: Han er mit idol

Fransk stjerne kontaktede Mikkel Hansen: Han er mit idol

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-OLY-2020-2021-TOKYO-FRA-DEN Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Dika Mem er vokset op med at se Mikkel Hansen spille håndbold, og danskeren har været et forbillede for ham.

Da Mikkel Hansen i april annoncerede sine planer om at indstille karrieren, var det ikke bare i Danmark, at det var en stor nyhed.

I Barcelona spærrede også den franske stjerne Dika Mem øjnene op, og han var ikke sen til at sende det danske håndboldorakel en besked.

Dika Mem har nemlig altid set op til Mikkel Hansen, som er ti år ældre end den ekvilibristiske franske højreback.

- Selvfølgelig har jeg det. Og jeg kan fortælle dig, at det har jeg også fortalt ham. Det gjorde jeg, da han annoncerede sit karrierestop, siger Dika Mem, som med Barcelona møder Mikkel Hansen og Aalborg i Champions League-finalen søndag.

- Jeg fortalte ham, at han altid har været et af mine idoler - ligesom Nikola Karabatic. Jeg kiggede meget på ham, da jeg selv voksede op som spiller, og jeg nød, hvordan han spillede, siger Dika Mem.

Tidligere på ugen fandt den franske landsholdsprofil også ud af, at han inden længe slipper for Niklas Landin, når han trækker landsholdstrøjen over hovedet.

Efter OL indstiller den danske keeper nemlig sin landsholdskarriere, og Dika Mem står tilbage med stor respekt for den danske duo, der har været definerende for dansk landsholdshåndbold, gennem noget der ligner 15 år.

- De har været så gode for landsholdet og er to legender i håndboldverdenen - ikke kun i dansk håndbold, siger Dika Mem.

- Det bliver selvfølgelig anderledes for Danmark, men der kommer altid nye spillere, og det danske hold har så mange gode spillere, som nok skal sørge for, at det stadig vil være et stærkt hold, sige Dika Mem.

I stedet for Niklas Landin skal Dika Mem på landsholdsplan formentlig vænne sig til at stå over for sin klubkammerat Emil Nielsen, der står lige bag Landin i landsholdskøen i øjeblikket.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“