Sport - Ritzau

Fransk veteran tager sjælden spurtsejr i Schweiz

Fransk veteran tager sjælden spurtsejr i Schweiz

Fransk veteran tager sjælden spurtsejr i Schweiz

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE16 Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Den 32-årige sprinter Bryan Coquard kunne juble over sin efter egen mening største sejr i cykelkarrieren.

Søren Kragh Andersen lurede på en etapesejr, da danskeren flere gange forsøgte at stikke alene mod mål i slutfasen af 2. etape af cykelløbet Schweiz Rundt.

Men det endte med en massespurt, og her var sprinteren Bryan Coquard fra Cofidis hurtigst af alle.

32-årige Bryan Coquard har ofte indtaget de sekundære placeringer i spurterne i de største løb, men denne gang kom han først over målstregen i Regensdorf.

- Det er min største sejr i karrieren. Vi vidste, at denne etape ville blive en mulighed for mig.

- Jeg er mange gange endt på andenpladsen. Det er også sket i Tour de France. Så det var perfekt for mig at vinde sådan en etape, siger Bryan Coquard i sejrsinterviewet.

Det var samtidig første gang, at Cofidis snuppede en etapesejr i Schweiz Rundt nogensinde.

I selve spurten blev favoritten Arnaud De Lie fra Lotto-holdet ramt af problemer med cyklen på opløbsstrækningen.

Det kostede dyrebare sekunder, og Bryan Coquard fortsatte med at træde i pedalerne, mens uheldige Arnaud De Lie stod nærmest stille.

Tættest på at udfordre etapevinderen var Jaycos Michael Matthews, der blev toer, mens Arnaud De Lie tog tredjepladsen.

Søren Kragh Andersen var særdeles aktiv på de sidste ti kilometer, men den danske Alpecin-rytter lykkedes i flere omgange ikke med at komme alene af sted.

I den samlede stilling fører søndagens etapevinder, Yves Lampaert (Quick-Step), med fire sekunder ned til Ethan Hayter (Ineos).

Schweiz Rundt består af otte etaper og slutter med en bjergenkeltstart på søndag. Særligt de sidste fem etaper byder på bjergrige etapeprofiler og mange højdemeter for feltet.

/ritzau/


/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“