Sport - Ritzau

Franske vicemestre indleder EM med uskøn storsejr

Franske vicemestre indleder EM med uskøn storsejr

Franske vicemestre indleder EM med uskøn storsejr

Ritzau
Skopje
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-EURO-2022-WOMEN-MKD-FRA Foto: Robert Atanasovski/Ritzau Scanpix

Med en sejr på 24-14 over Nordmakedonien kom Frankrig godt fra land ved EM i kvindehåndbold.

De franske EM-sølvvindere fra 2020 fik en solid start på dette års europamesterskaber, da de lørdag aften vandt 24-14 over Nordmakedonien i gruppe C.

Frankrig fik hurtigt skabt en solid føring og dominerede generelt i en ellers uskøn kamp mod makedonerne, der var på hjemmebane i hovedstaden Skopje og havde publikum i ryggen.

Men det var altså ikke nogen fordel. De fremmødte fans måtte da også vente længe med at kunne fejre et mål.

Der gik således hele 15 minutter, før makedonerne scorede for første gang. Til gengæld kunne de glæde sig over, at Frankrig i mellemtiden kun havde sendt bolden i nettet fem gange i den anden ende.

Generelt var det ikke ligefrem flot håndbold, der blev spillet i Boris Trajkovski Sports Center. Slet ikke hvis man godt kan lide højtscorende kampe.

For de franske spillere var heller ikke specielt skarpe. Alligevel kunne de gå til pause foran 12-5 efter en sløj indsats af hjemmeholdet.

I anden halvleg forsvandt spændingen hurtigt. Efter cirka ti minutter var den franske føring kommet op på ti mål ved 17-7. Der var ganske enkelt niveauforskel.

I den anden kamp i gruppe C vandt Holland knebent med 29-28 over Rumænien.

Et andet værtsland, Montenegro, var også i aktion lørdag aften i gruppe D. Det endte med succes til Bojana Popovic' mandskab, der slog Spanien 30-23.

Der blev også spillet en kamp mere i gruppe D, og her vandt Tyskland med 25-23 over Polen. Polakkerne var ellers foran med 22-21, inden tyskerne afgjorde kampen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“