Sport - Ritzau

Fredericia gør OB selskab i toppen af 1. division

Fredericia gør OB selskab i toppen af 1. division

Fredericia gør OB selskab i toppen af 1. division

Ritzau
Fredericia
Zuletzt aktualisiert um:
NordicBet Liga: FC Fredericia - AaB Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fredericia er sammen med OB de eneste hold med maksimumpoint i toppen af 1. division.

FC Fredericia har fået en glimrende start på den nye sæson i 1. division.

Efter 3-1 hos AC Horsens i premieren fulgte østjyderne lørdag op med en 4-2-sejr over ambitiøse Vendsyssel FF på hjemmebane.

Dermed har Michael Hansens tropper seks point efter to kampe som det eneste hold i rækken ud over nedrykkede OB, som fører an på en bedre målscore.

Vendsyssel var i høj grad med spillemæssigt i lørdagens opgør, men gæsterne viste også manglende kvalitet i sine returløb flere gange i første halvleg.

Det blev straffet to gange, og begge gange viste det 18-årige midtbanetalent Jonathan Lindekilde, der er lejet i FC Midtjylland, stort overblik og spillede uselvisk den tidligere Vendsyssel-spiller Oscar Buch fri til scoring.

Indimellem havde Vendsyssel-spidsen Lasse Steffensen leveret en herlig flugter og reduceret, og kort inde i anden halvleg blev det også 2-2, da Oskar Øhlenschlæger udnyttede en løs bold i feltet.

Den 20-årige angriber Asbjørn Bøndergaard, der er lejet i Silkeborg, genoprettede Fredericias føring efter Agon Mucollis indlæg, og siden slog indskiftede Eskild Dall sejren fast i en periode, hvor gæsterne pressede på.

Også B93 er kommet fint fra land i den nye sæson. Lørdag slog holdet ude Roskilde 2-1 og indtager nu tredjepladsen med fire point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“