Sport - Ritzau

Fredericia nedlægger arvefjenden i gyserafslutning

Fredericia nedlægger arvefjenden i gyserafslutning

Fredericia nedlægger arvefjenden i gyserafslutning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: Fredericia HK - Aalborg Håndbold Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kolding var foran flere gange i anden halvleg, men Fredericia trak det længste strå, da det gjaldt.

Det endte som en sand gyser - som så ofte før.

Når arvefjenderne Fredericia Håndboldklub og KIF Kolding brager sammen, er det altid med en nerve, som de færreste andre opgør kan hamle op med.

Onsdagens brag i Fredericia var ingen undtagelse. Det var tæt til det sidste, og da hornet lød, stod hjemmeholdet med en sejr på 32-31, og jublen brød ud i lys lue i den intime arena i fæstningsbyen.

Kolding havde ellers på forbilledlig vis kæmpet sig tilbage fra en elendig begyndelse på kampen. Flere gange i anden halvleg var gæsterne sågar foran, men marginalerne tilsmilede værterne.

Fredericia er nu på andenpladsen i herrernes liga med 13 point, mens kriseramte Kolding er bundprop med blot tre point.

Med sit medlevende publikum i ryggen fik Fredericia en formidabel indledning. Kolding vaklede eftertrykkeligt i begge ender, mens Fredericia løb stærkt og udnyttede de muligheder, der blev serveret.

James Junior Scott var toneangivende og var hovedarkitekten bag den overbevisende føring på 13-8 godt halvvejs i halvlegen.

Men så meldte Kolding sig ind i opgøret. Andreas Elbæk blev sat ind som spilstyrer, og på kort tid blev Fredericias føring ædt op, så den pludselig blot lød på 13-12.

Værterne var gået helt i stå, og det nyttede ikke alverden, at den kommende Kolding-spiller Kristian Stoklund, der er født og opvokset i Fredericia, satte en forløsende scoring i nettet til 14-12.

Gæsterne spiste af forspringet, og kort før pausefløjt udlignede de til 16-16.

Efter pausen var det hurtigt tydeligt, at det skulle blive nervepirrende. De skiftedes længe til at score, men så vandt Kolding momentum.

Fredericias angrebsspil gik i stå, og Magnus Brandbyge stod som en mur i gæsternes mål. Midtvejs i anden halvleg scorede Jens Svane til 24-23 og sendte Kolding i front for første gang i kampen.

I slutminutterne havde Jens Svane muligheden for at bringe Kolding afgørende foran, men ramte stolpen på et tomt mål. Og så kørte Fredericia sejren i hus.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“