Sport - Ritzau

Fredericia vinder og skaber lille hul i oprykningsjagt

Fredericia vinder og skaber lille hul i oprykningsjagt

Fredericia vinder og skaber lille hul i oprykningsjagt

Ritzau
Hobro
Zuletzt aktualisiert um:
FC Fredericia spiller hjemme på Monjasa Park Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der var klasseforskel, da Fredericia vandt over Hobro i 1. division og tog et lille skridt mod Superligaen.

OB er stukket af på førstepladsen i den næstbedste danske fodboldrække, men der er hård kamp om andenpladsen og billetten som den anden oprykker til Superligaen.

Fredericia tog søndag et lille skridt mod den ambition med en sejr på 4-1 ude over Hobro.

Med sejren indtager Fredericia nu andenpladsen med 28 point efter 14 kampe. Der er skabt et lille hul på fire point ned til nummer tre, AC Horsens, der fredag tabte til Hillerød.

OB har på førstepladsen 37 point og tager i næste spillerunde imod netop Fredericia i et vaskeægte topopgør.

Til at starte med lignede det dog ikke en sejr til Fredericia.

Hobro-angriberen Jesper Cornelius scorede til 1-0 efter blot fire minutter, da han fra kanten af feltet sparkede bolden fladt ind ude ved stolpen.

Fredericia udlignede til 1-1 fem minutter før pausen på et hjørnespark, hvor Jeppe Kudsk pandede bolden i nettet.

Flere mål blev der ikke scoret i første halvleg, men Fredericia fandt frem til flere scoringer i anden halvleg.

Udeholdet formåede at presse Hobro langt tilbage, og efter et mindre skydetelt kom belønningen.

Efter 68 minutter scorede Fredericia-spilleren Gustav Marcussen til 2-1, da han sparkede bolden ind med højrebenet.

Kort efter blev det endnu vanskeligere for Hobro, som fik udvist forsvarsspilleren Oliver Dorph, der lavede en nødbremse på Fredericia-angriberen Oscar Buch.

Fem minutter senere scorede Fredericia-angriberen Asbjørn Bondergaard målet til 3-1.

I tillægstiden cementerede Fredericias indskiftede midtbanespiller Daniel Haarbo sejren med et fremragende langskud til 4-1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen og Tove Stensbjerg
„Tak til Christian Panbo og Birgit for flotte koncerter for vores ældre “