Sport - Ritzau

Frederiksberg afskærer sig fra at blive målby i Danmark Rundt

Frederiksberg afskærer sig fra at blive målby i Danmark Rundt

Frederiksberg afskærer sig fra at blive målby i Danmark Rundt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
5 ETAPE Frederiksberg Postnord Danmark Rundt Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Frederiksberg var ikke blandt målbyerne i Danmark Rundt i 2022 og stopper nu samarbejdet med DCU.

I mange år har det været tradition, at cykelløbet PostNord Danmark Rundt sluttede på Frederiksberg.

Arrangørerne havde dog forbigået kommunen i 2022, og heller ikke i de kommende år tyder det på, at rytterne skal tonse ned ad Frederiksberg Allé i håbet om at komme først over målstregen.

Et flertal på rådhuset har i et budgetforlig besluttet at droppe samarbejdet med Danmarks Cykle Union (DCU), som afvikler løbet, skriver B.T. og TV 2 Lorry.

Det sker som en del af større besparelser i kommunen.

- Det viser, hvordan vi har været rundt i alle kroge af budgettet for at finde penge, og at vi har vendt hver en sten, siger Michael Vindfeldt (S), borgmester i Frederiksberg Kommune, til TV 2 Lorry.

Frederiksberg Kommune sparer 0,3 millioner kroner på driftsudgifter ved at sløjfe samarbejdet.

Men ifølge borgmesteren er det lige så meget DCU's egne valg, der har ført til bruddet. Løbsarrangørerne gav tidligere på året udtryk for, at endestationen oftere vil komme til at ligge uden for hovedstadsområdet.

- Vi har det seneste halvandet år haft nogle tanker om, hvordan vi i endnu højere grad kunne gøre det til hele Danmarks løb, sagde projektchef Frank Hyldgaard til Ritzau i februar.

Frederiksberg tager nu konsekvensen af den nye kurs.

- Før kunne vi få et smukt opløb på Frederiksberg Allé for de penge, men nu har løbsledelsen gjort det klart for os, at de ikke længere er interesserede i at lave løbsafslutningen her, og så vil jeg mene, at pengene er givet bedre ud andetsteds, siger Michael Vindfeldt.

Alligevel kommer beslutningen bag på DCU-direktør Martin Elleberg Petersen. Det siger han i et interview med B.T.

- Vi har haft et godt samarbejde tidligere, og Frederiksberg har jo været en ikonisk afslutning på Danmark Rundt, så hvis det er permanent, er det godt nok ærgerligt, siger han.

PostNord Danmark Rundt blev i år vundet af franskmanden Christophe Laporte, der kører for Jumbo-Visma.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“