Sport - Ritzau

Fremad Amager og Hemmingsen skilles efter 17 ligakampe

Fremad Amager og Hemmingsen skilles efter 17 ligakampe

Fremad Amager og Hemmingsen skilles efter 17 ligakampe

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: OB - AC Horsens Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Cheftræner Michael Hemmingsen og 1. divisionsklubben Fremad Amager går hver til sit.

Fremad Amager fra landets næstbedste række skal have ny cheftræner.

Fredag eftermiddag meddeler klubben på sin hjemmeside, at Michael Hemmingsen stopper i jobbet efter blot en halv sæsons samarbejde.

- Efter at have evalueret efteråret i træner- og ledergruppen er Fremad Amager og Michael Hemmingsen nået til enighed om at stoppe samarbejdet.

- Det betyder, at han fratræder stillingen som cheftræner dags dato. Vi takker Michael for en dedikeret indsats hele vejen rundt og ønsker ham god vind, siger sportschef Jacob "Gaxe" Gregersen.

Hemmingsen overtog i sommer tøjlerne fra Peter Løvenkrands.

I efteråret blev det til 17 point i 17 ligakampe. Det resulterer i en øjeblikkelig placering som nummer 9 af 12 hold i rækken.

I pokalturneringen led holdet i ottendedelsfinalerne et nederlag til Aarhus Fremad fra 2. division.

Assistenttræner John Bredal og fysisk træner Benjamin Mortensen overtager den daglige trænergerning, indtil en ny cheftræner er på plads.

Hemmingsen stoppede i starten af 2022 som sportschef i OB. Han har tidligere været træner i OB, Sønderjyske, Randers FC, FC Vestsjælland og Næstved.

Som aktiv spillede Michael Hemmingsen 410 førsteholdskampe i OB.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“