Sport - Ritzau

Friskmeldt Højlund skal til landsholdseksamen

Friskmeldt Højlund skal til landsholdseksamen

Friskmeldt Højlund skal til landsholdseksamen

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
776010595 Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund skal i den kommende uge vise landstræneren, at han er kommet sig helt over sine rygproblemer.

Mens der ikke blev plads til Kasper Dolberg og formstærke Marcus Ingvartsen, var Rasmus Højlund blandt de 23 navne, som landstræner Kasper Hjulmand tirsdag udtog til EM-kvalifikationskampene mod San Marino og Finland.

Den nybagte Manchester United-spiller har ellers haft en problematisk sæsonoptakt med rygproblemer, der indtil for ganske nylig har forhindret ham i at deltage i træningen i den engelske storklub.

Hans plads i landsholdstruppen er da også betinget af, at han ikke oplever tilbagefald, inden landsholdet samles på mandag i næste uge.

- Jeg har været i Manchester og set Rasmus træne. Han er i fuld træning og fuldt gear og er formentlig i kamptruppen i weekenden.

- Der er et forbehold for ham. Han skal komme godt igennem denne uge og vise, at han er klar, påpeger Hjulmand.

Ud over Højlund er Jonas Wind og Yussuf Poulsen udtaget som potentielle midterangribere.

Specielt Wind har åbnet sæsonen i overbevisende stil med fire mål i to kampe for Wolfsburg.

- Jonas har fået en fantastisk start i Bundesligaen, men Yussuf har også virkelig vist sig frem i de kampe, han har spillet for Leipzig. Han lavede et fantastisk indhop for os i Ljubljana (mod Slovenien i juni, red.), siger Hjulmand.

I modsætning til tidligere har han ikke haft svært ved at finde målfarlige forwards til den kommende landsholdssamling. Derfor er flere formstærke spillere blevet fravalgt.

- Jeg er rigtig glad for at se, at Dolberg er kommet godt i gang i Anderlecht. Vi har også set, at Casper Tengstedt har fået mere spilletid og har fået scoret for Benfica. Vi har Marcus Ingvartsen, som virkelig viser sit angribergen.

- På angrebssiden har det været en god periode, lyder det fra Hjulmand.

Danmark spiller mod San Marino i Parken 7. september og møder Finland på udebane tre dage senere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“