Sport - Ritzau

Frustration hos FCN efter VAR-straffe: Vi blev snydt

Frustration hos FCN efter VAR-straffe: Vi blev snydt

Frustration hos FCN efter VAR-straffe: Vi blev snydt

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Nordsjælland - FC Midtjylland Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FCN-angriber Wahid Faghir var skuffet efter 1-1-kampen mod FCM, da han følte sig snydt af kampens dommer.

FC Nordsjælland var søndag godt på vej mod sejren over FC Midtjylland, men dybt inde i overtiden kom dommer Sandi Putros i fokus.

Han valgte nemlig at pege på pletten og tilkendte FCM et straffespark, som midtjyderne fik scoret på til slutresultatet 1-1.

Putros havde gennemset episoden på VAR-monitoren, hvor FCN-stopper Adamo Nagalo havde arm på bolden.

Kendelsen var dog en, som skabte store frustrationer hos FC Nordsjællands nye angriber Wahid Faghir.

- Vi blev snydt til sidst. Jeg har lige set den igennem hurtigt, og det ligner slet ikke, at det var et straffespark. Jeg kan ikke se det, så jeg ved ikke lige, hvad dommerne har haft snakket om.

- Det er frustrerende. Jeg føler jo, at vi har tabt kampen, selv om vi fik et point. Jeg står ikke med en særlig fed følelse lige nu.

Cheftræner Flemming Pedersen var heller ikke tilfreds med kendelsen.

- Det har vi oplevet før, og som jeg tidligere har sagt, så går det op i hat og briller. Men jeg kommer ikke til at sige mere om det.

- Vi havde flere muligheder for selv at lukke kampen, inden en tilfældighed til sidst spillede ind.

I FCM-lejren var der et andet humør efter kampen, men den offensive profil Anders Dreyer turde ikke svare på, om straffesparket var den rigtige beslutning.

- Jeg så overhovedet ikke situationen, og jeg har heller ikke set den igen efter kampen.

- Så det er svært for mig at svare på, om det var rigtig dømt, siger Dreyer, som tilføjer, at resultatet i sidste ende var fortjent.

- Vi kunne lige så godt have tabt større, men vi kom tilbage og fik 1-1 langt inde i overtiden. Så 1-1 passer nok meget godt.

Efter søndagens resultat ligger FC Nordsjælland fortsat på førstepladsen med 20 point efter ni runder af 3F Superligaen, mens FC Midtjylland er at finde på ottendepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“