Sport - Ritzau

Frygt er erstattet af ro og stolthed i dansk håndboldlejr

Frygt er erstattet af ro og stolthed i dansk håndboldlejr

Frygt er erstattet af ro og stolthed i dansk håndboldlejr

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
World Women''s Handball Championship, quarterfinals: Denmark - Montenegro Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sandra Toft har oplevet store nedture, men nyder nu en tilstand af stolthed på landsholdet.

Efter flere pauvre år med sekundære placeringer er Danmark for fjerde år i træk i en semifinale ved en slutrunde.

Det har sat sine spor i truppen, fortæller Sandra Toft, som har været med i over et årti og har oplevet nogle store nedture med håndboldlandsholdet.

- Vi vil rigtig gerne opbygge en vinderkultur og være blandt de fire bedste hvert år. Der er kommet mere ro på, og vi har sørget for at gøre vores arbejde. Andre år har vi været mere "shaky" og frygtet fiaskoen, fordi der har været så mange af dem.

- Det er stoltheden over, at vi har gjort det fire år i træk, der fylder. Men der er også en enorm sult efter at gøre det endnu bedre, siger Sandra Toft på torsdagens presseseance forud for VM-semifinalen fredag.

Hun fortæller, at målsætningen for nogle år siden var at ende i top-12 ved slutrunder. Det er nu ændret til top-4.

Også derfor er stemningen i truppen mere afdæmpet på det her stadie, end den måske havde været for fem-seks år siden.

- Stemningen har været god uden at være overlykkelig. Vi er i semifinalen, og det var det, vi havde som krav til hinanden. Så vi har været lettede.

- Lige nu er der ro på. Men det skal nok begynde at krible, når jeg vågner. Jeg har lært mig selv at være rolig på hviledagene og ikke tage nervøsitet og spænding på forskud, for så kan man godt få for meget af det hele, siger Toft.

Danmark skal i semifinalen fredag møde Norge. Kampen bliver spillet klokken 17.30 i Boxen i Herning.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“