Sport - Ritzau

Fyret VM-landstræner skal forløse skrantende Sevilla

Fyret VM-landstræner skal forløse skrantende Sevilla

Fyret VM-landstræner skal forløse skrantende Sevilla

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
WCup Portugal Uruguay Soccer Foto: Darko Vojinovic/Ritzau Scanpix

Diego Alonso får sit første job i Europa, hvor han skal forsøge at sparke liv i en sløj Sevilla-sæsonstart.

Diego Alonso blev fyret som landstræner for Uruguay, efter at nationen ved VM i Qatar sidste år røg ud efter gruppespillet. Nu har han fået nyt job.

Med omgående virkning tiltræder han således i spanske Sevilla, som for nylig fyrede Jose Luis Mendilibar efter en lunken sæsonstart.

Diego Alonso er ganske grøn, når det kommer til europæisk fodbold. Han har således aldrig tidligere stået i spidsen for et hold i Europa.

Han har derimod trænet klubber i sit hjemland samt i Paraguay, Mexico og USA, inden han blev landstræner for Uruguay i januar 2022.

Egentlig leverede han et flot pointsnit i spidsen for den stolte fodboldnation fra Sydamerika, men ved VM i Qatar gik det ikke som forventet.

Ved slutrunden røg Uruguay ud efter at have samlet fire point i gruppekampene mod Sydkorea, Portugal og Ghana.

I Sevilla skal han forsøge at kickstarte holdet, som på otte kampe har indsamlet otte point i denne sæson.

Det er indtil videre nok til en beskeden placering som nummer 14 i La Liga.

Sevilla har levet en besynderlig tilværelse i de seneste par år. I sidste sæson lå klubben længe i bunden af La Liga, men reddede sig.

I Europa League var der helt andre boller på suppen. Her gik klubben hele vejen og vandt turneringen for syvende gang siden 2006.

Af den årsag er klubben i denne sæson at finde i Champions Leagues gruppespil, hvor det er blevet til uafgjorte resultater mod franske Lens og hollandske PSV Eindhoven.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“