Sport - Ritzau

Georgiens EM-helt fortsætter hos fransk storhold

Georgiens EM-helt fortsætter hos fransk storhold

Georgiens EM-helt fortsætter hos fransk storhold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Euro 2024 Soccer Georgia Portugal Foto: David Inderlied/Ritzau Scanpix

For anden gang på tre uger er Georges Mikautadze blevet handlet. Først fra Ajax til Metz. Og nu til Lyon.

Den georgiske landsholdsangriber Georges Mikautadze skal fremover bombe mål for Lyon.

Det oplyser den franske fodboldklub torsdag på sin hjemmeside.

Lyon har betalt 18,5 millioner euro (138 millioner kroner) til Metz fra den næstbedste række for den målfarlige spiller. Prisen kan dog stige med 4,5 millioner euro (33,5 millioner kroner).

Georges Mikautadze er blevet et varmt navn efter sommerens EM-slutrunde, hvor han scorede tre mål i fire kampe for Georgiens EM-debutanter.

De tre scoringer gjorde ham sensationelt til delt EM-topscorer sammen med mere velkendte navne som Englands Harry Kane og Cody Gakpo fra Holland.

I sidste sæson spillede Mikautadze for Ajax i Holland, der havde hentet ham i Metz.

Efter en halvsæson uden den store spilletid for Ajax, blev han udlejet til Metz, der for mindre end tre uger siden udnyttede en tilbagekøbsklausul.

Nu går turen i stedet videre til en endnu større fransk adresse i form af Lyon, hvor Georges Mikautadze har en fortid.

Selv om angriberen stiller op for Georgien, er han født tæt på Lyon og har fået sin fodboldopdragelse i klubben, indtil han som 15-årige skiftede væk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“