Sport - Ritzau

Glad Sinner storroser modstander efter maratonturnering

Glad Sinner storroser modstander efter maratonturnering

Glad Sinner storroser modstander efter maratonturnering

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX Australian Open Tennis Foto: Asanka Brendon Ratnayake/Ritzau Scanpix

Jannik Sinner kæmpede sig tilbage i Australian Open-finalen, som han vandt med 3-2 mod Daniil Medvedev.

Det var en vaskeægte maratonkamp, da Jannik Sinner triumferede i Melbourne og vandt Australian Open-finalen over Daniil Medvedev.

Tre timer og 44 minutters tennis skulle der spilles, før Sinner blev kåret som vinder.

Jannik Sinner fik dog en hård start og kunne ikke håndtere Medvedevs aggressivitet de første to sæt. Men den 22-årige italiener gravede dybt og vandt de næste tre sæt og sit første Australian Open-trofæ.

- Det var selvsagt en kæmpe turnering for mig, og jeg vil gerne takke alle for at gøre turneringen så speciel, siger en glad Sinner fra banen i Melbourne.

Sinner er dermed den yngste vinder, siden Novak Djokovic, som Sinner slog i semifinalen, vandt den i 2008 som 20-årig.

Det var Daniil Medvedevs andet finalenederlag i træk. I begge kampe har russeren været foran med to sæt og tabt.

Jannik Sinner roste efter kampen den udholdenhed, som Medvedev har udvist i dette års Australian Open, hvor fire af hans kampe er gået ud i fem sæt.

- Din præstation har været fremragende igennem turneringen. Alle timerne på banen og dagens arbejdsindsats for at nå enhver bold er enestående, sagde Sinner.

- Jeg håber, at du også kan løfte trofæet her en dag. Det er jeg sikker på, at du kan.

Medvedev fik også lov til at gengælde de rosende ord fra Sinner, som russeren erkendte fortjent vandt finalen.

- Du kæmpede helt til slut og formåede at løfte dit niveau. Dig og holdet gør et fantastisk arbejde.

- Jeg håber, at jeg kan få den næste sejr, hvis vi mødes i en finale igen, afsluttede Medvedev.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“