Sport - Ritzau

Gladbach hylder Ulrik le Fevre og sejrer i Bundesligaen

Gladbach hylder Ulrik le Fevre og sejrer i Bundesligaen

Gladbach hylder Ulrik le Fevre og sejrer i Bundesligaen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Borussia M''nchengladbach - VfL Bochum Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix

Hele tre tidligere fodboldspillere blev mindet før Borussia Mönchengladbachs kamp hjemme mod Bochum.

Ulrik Le Fevre blev lørdag mindet før Borussia Mönchengladbachs hjemmekamp mod Bochum i den tyske Bundesliga.

Den tidligere danske landsholdsspiller døde tidligere lørdag i en alder af 77 år.

Ulrik le Fevre spillede med stor succes i Gladbach i årene fra 1969 til 1972.

Gladbach hyldede hele tre tidligere fodboldspillere, som alle er afgået ved døden i den forgangne uge.

Ud over Ulrik le Fevre blev den tidligere tyske landsholdsback Andreas Brehme og den forhenværende Gladbach-spiller Friedhelm Frontzeck mindet.

Gladbach spillede med sorte armbind som en gestus til den afdøde trio.

Inde på fodboldbanen boltrede spillerene fra Gladbach sig, og holdet endte med at vinde den målrige kamp med 5-2.

Vejle, hvor Ulrik le Fevre også spillede i sin aktive karriere, har meddelt, at klubben vil holde et minuts stilhed i forbindelse med søndagens kamp hjemme mod Silkeborg. Her vil spillere også bære sørgebind.

Der blev spillet flere kampe i Bundesligaen lørdag. De tre øvrige tidlige bundesligakampe endte alle uafgjort.

Stuttgart, som styrer mod næste sæsons Champions League, spillede 1-1 hjemme mod FC Köln.

Rasmus Carstensen spillede hele kampen for FC Köln som højreback, efter at han har siddet en del på bænken på det seneste.

Jacob Christensen kom ikke på banen for FC Köln, mens Nikolas Nartey fortsat er ude med en knæskade for Stuttgart

Union Berlin, der havde Frederik Rønnow på mål, spillede hjemme 2-2 mod oprykkerne fra Heidenheim.

Werder Bremen, der havde Jens Stage på banen i hele kampen, spillede 1-1 hjemme mod Darmstadt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“